Interessen for at få beregnet, om man har udsigt til at få eller betale penge tilbage i skat, har været enorm, siden startupvirksomheden Skatteguiden i sidste uge lancerede den nye tjeneste.

Flere end 200.000 har downloadet appen, som i en periode lå nummer et på listen over de mest populære gratis apps i den danske App Store – nu er den røget ned på en fjerdeplads. Og da det gik vildest for sig, kom der tre nye brugere i sekundet.