Nu kan man smugkigge i årsopgørelsen: Se, om du får penge tilbage eller skattesmæk

Hvis du ikke kan vente til 15. marts med at få svar på et af årets store spørgsmål – nemlig om du har penge til gode eller skal betale restskat – er det muligt at få udløst spændingen allerede i dag.

Har man ikke tålmodighed til at vente til 15. marts, hvor Skattestyrelsen officielt åbner for adgangen til årsopgørelserne for 2020, tilbyder startupvirksomhed nu en ny smutvej. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er nærmest blevet en folkesport blandt danskerne at tjekke, om årsopgørelsen udløser dejlige skattekroner retur eller en sur ekstraregning.

Nu vil en nystartet teknologivirksomhed gøre det muligt for danskerne at smugkigge i årsopgørelsen flere uger før, at Skattestyrelsen officielt åbner for adgangen. Det sker i år mandag den 15. marts, men som regel kan man logge sig ind og se i løbet af weekenden op til.