Opdigtede tyverier og iscenesatte ulykker: Forsikringsselskaber opdager langt mere svindel

Forsikringsselskaberne fanger danskerne i langt mere forsikringssvindel – på blot ét år er antallet af svindelsager steget med 21 procent. Hos Tryg har man ansat tidligere politiefterforskere til at afsløre, når der bliver skrevet lidt ekstra på anmeldelsen efter et indbrud, eller når folk bevidst lemlæster sig selv.

Forsikringsselskaberne opdager mere svindel efter at have sat flere ressourcer af til at kigge nærmere på mistænkelige anmeldelser, hvor kunder eksempelvis kan have fundet på at have skrevet lidt ekstra genstande på, når der har været indbrud – eller helt at opdigte skader. Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Der er slet ingen tvivl om, at ægteparret fra Nordsjælland har haft indbrud.

Videoovervågning i parrets villa vidner om, at der har været en ubuden gæst på besøg, men pludselig bliver forsikringsselskabet mistænksomt. Indbrudstyven har kun været på spil i få minutter, og alligevel er der stjålet værdier for flere hundrede tusinde kroner, hævder ægteparret.