Når »vi« bliver til »jeg«: Sådan får man styr på økonomien ved skilsmisse

I podcasten »Dine Penge« er advokat Anne Broksø i studiet for at klæde ægtepar bedst muligt på økonomisk, hvis skilsmisse skulle gå hen og blive en realitet.

Nogle emner er mere ubehagelige at tage med sin partner end andre. Men tag snakken om økonomien nu hellere end senere, lyder rådet fra familieadvokaten Anne Broksø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen

»Det sker ikke for os« er formentlig tanken hos de fleste, der har fundet deres eneste ene og siger »ja« til hinanden i kirken, på rådhuset eller et helt tredje sted.

Men faktum er, at kærligheden visner og ender i skilsmisse for 46,5 procent af alle ægteskaber. Og har man ikke lige fået aftalt nogle ting på forhånd, kan det blive en dyr proces for privatøkonomien. Parterne tjener sjældent det samme, og formuerne er sjældent ens, og det er derfor en rigtig god idé at få talt om de økonomiske forhold, inden man slår pjalterne sammen.

»Det er vigtigt at få talt om: Hvis vi skal giftes, hvad skal så gælde? Skal vi blande vores økonomi sammen? Og hvis du går og sparer op, og jeg går og bruger – er det så rimeligt, at vi skal dele det, du har sparet op, hvis vi bliver skilt?« lyder det fra advokat Anne Broksø i podcasten »Dine Penge«.

Hun er formand for Danske Familieadvokater og partner i advokatfirmaet Ret&Råd København, hvor hun er specialiseret i al rådgivning inden for familie- og arveret.

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast.

»Gør man ikke noget, vil man som gift par automatisk få delingsformue, hvor alt, hvad man ejer, skal deles lige ved en skilsmisse,« forklarer hun.

Det gælder både værdien af de ting, man hver især har taget med ind i ægteskabet, og værdien af de ting, man har købt eller arvet undervejs. Men det kan gå hen og blive et problem, hvis man har bundet sine midler i aktiver, der ikke er likvide – som eksempelvis i en virksomhed eller et forældrekøb. Er det tilfældet, råder Anne Broksø til, at man får lavet en ægtepagt om særeje, enten som helhedsløsning eller delløsning.

Regler for gæld og pension

Har man ikke lavet nogen aftaler om særeje, kan den ene parts gæld have stor indflydelse på delingsformuen ved skilsmissen, hvor alle værdier skrives op. Man hæfter ikke for sin ægtefælles gæld, hverken under ægteskabet eller skilsmissen, men ifølge Anne Broksø oplever mange, at de indirekte hæfter for den, da gæld indgår i det samlede regnestykke.

»Vi skriver op, at du har et halvt hus, en bil, båd og en gæld. Og så regner vi sammen. Og hvis det tal, vi når til, er positivt, så deler du med din ægtefælle. Hvis tallet er negativt, så deler man ikke. Dermed får de det mindre af dig, hvis ellers din formue er positiv,« forklarer hun og understreger, at den eneste gæld, man kan hæfte for sammen, er skattegæld.

 

 

Et andet område – og en af de helt store poster i manges privatøkonomi – er pensionsopsparingen. Her skal ægteparret være opmærksom på, at der ikke gælder samme regel med delingsformuen, men i stedet er hovedreglen, at hver især beholder deres pensionsordninger. Og det kan skabe gnidninger i den allerede ømtålelige skilsmisse, hvis den ene part har gjort karriere, og den anden part har været hjemmegående.

»Hvis man ikke har en ægtepagt, så er udgangspunktet, at hende, der har gået hjemme eller har været på deltid – for det er stadig typisk kvinderne – og dermed ikke sparet lige så meget op, hun har som udgangspunkt ikke krav på sin ægtefælles pension,« forklarer Anne Broksø.

»Ugifte samlevende har behov for at lave en aftale. Ikke bare for at sørge for, hvem der betaler hvad, men også i tilfælde af, at man går fra hinanden: Hvordan løser man det, så den ene ikke kan gøre livet surt for den anden?«


 

Den papirløse skilsmisse

Hvis I har levet sammen som ugift par og går fra hinanden, foregår »skilsmissen« ikke på samme måde som mellem parret, der har fået papir på hinanden. Selv om de fleste papirløse forhold ligner ægteskaber til forveksling, er der juridisk set tale om et helt andet regelsæt. Her deler man ikke noget med hinanden, men udtager de aktiver fra forholdet, man ejer hver især.

»Hvis jeg er flyttet ind i din ejerlejlighed, og vi har boet sammen i 18 år og delt huslejen, så har du hen over de 18 år opsparet en friværdi. Når du så siger, vi ikke skal bo sammen længere, så kan jeg gå med mit tøj, for jeg har ikke krav på noget af din lejlighed, selv om jeg løbende har betalt til den,« forklarer Anne Broksø, der ser rigtig mange ugifte samlevende, som ikke får taget snakken om økonomien undervejs i forholdet og derfor står tilbage og siger »jamen jeg troede …«.

»Man arver heller ikke fra hinanden, hvis man dør i utide. Så jeg kan ikke blive boende i din lejlighed. Ugifte samlevende har behov for at lave en aftale. Ikke bare for at sørge for, hvem der betaler hvad, men også, i tilfælde af at man går fra hinanden: Hvordan løser man det, så den ene ikke kan gøre livet surt for den anden?«

 

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast.