Kører du benzin, diesel eller strøm? Her er de bedste råd til netop din bilsituation

Bilmarkedet er historisk uroligt. De seneste 20 år har ekspert i bilpriser og -økonomi Jan Lang fulgt markedet tæt. Her er hans bedste råd til at finde den bedste økonomiske vej - uanset om du kører på benzin, diesel eller strøm.

Det kan være svært at navigere i det meget urolige bilmarked lige nu. Priserne på især elbiler har bevæget sig historisk hurtigt og voldsomt op og ned, men her er en markedseksperts bedste råd – fordelt på, hvilken bil, du kører i lige nu, og hvad du har af planer. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skal jeg skifte bilen ud eller køre videre? Skal jeg købe eller lease? Og hvad kommer det til at koste mig?

Det er nogle af de spørgsmål, som tusinder af bilejere bakser med – måske især, når der er bølgegang på markedet med store udsving i bilpriserne, som netop nu.