Københavnernes forbrug er faldet dobbelt så meget som i resten af landet

Danskernes muligheder for at svinge dankortet har været begrænset det seneste år. Men der er stor forskel på, hvor hårdt coronakrisen har ramt danskernes privatforbrug i de forskellige landsdele.

Nye data viser, at københavnernes forbrug er faldet mere end dobbelt så meget som i resten af landet fra 2019 og til 2020.

Tallene er baseret på forbrug med kort og MobilePay blandt Danske Banks kunder, og de er opdateret frem til midten af februar 2021.

I kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør er det samlede privatforbrug faldet fire procent fra 2019 til 2020, mens forbruget på landsplan er faldet med 1,9 procent.

I kroner svarer det til, at københavnerne i gennemsnit brugte 5.270 kroner mindre i 2020 end i 2019, mens resten af danskerne over 18 år kun skruede 2.370 kroner ned for forbruget.

»Nogle af de ting, der er omfattet af nedlukning, fylder mere i hovedstaden. Restauranter er et godt eksempel, og rejser er et andet godt eksempel,« siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.

Vender hurtigt tilbage

I sammensætningen af forbruget er københavnerne klart dem i landet, der bruger mest på restauranter, cafeer og barer. 11 procent af deres samlede omsætning via kort og MobilePay bruges på at gå ud mod 7,8 procent på landsplan.

På samme måde er det også københavnerne, der bruger den største del af deres budget på rejser, mens de modsat under normale omstændigheder bruger den mindste del af deres privatforbrug på dagligvarer. Så når døren til restauranter og rejser er lukket, går det altså forholdsvist hårdere ud over københavnernes samlede forbrug.

Louise Aggerstrøm Hansen peger også på, at købekraften blandt københavnerne også er ramt af de mange jobtab på grund af krisen.

»Hovedstaden er hårdest ramt på restauranter, hoteller og lufthavnen. De oversøiske turister er også væk, så der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet er ramt hårdest i hovedstaden. Og så er der befolkningssammensætningen. De unges forbrug er ramt hårdest,« siger privatøkonomen.

Forbruget er faldet mindst i landet på Vest- og Sydsjælland, hvor brugen af kort og MobilePay var omtrent uændret fra 2019 til 2020.

»Da der i samme periode er sket et betydeligt fald i brugen af kontanter, er det samlede privatforbrug også faldet her. Men tilbagegangen er klart mindre end i områderne tættere på hovedstaden. Det står i klar kontrast til finanskrisen, der ramte hårdt på Vest- og Sydsjælland, blandt andet fordi en nedgang i byggeriet slår hårdt igennem der. Det så vi i stor stil under finanskrisen, mens byggeriet generelt har klaret sig godt under coronakrisen,« påpeger Louise Aggerstrøm Hansen.

Når forbruget deles op på områder, adskiller dagligvarehandel sig med en interessant tendens, mener hun.

»Normalt bruges der i København mindre på dagligvarer end landsgennemsnittet, men det er steget forholdsvis meget under krisen. Det afspejler nok, at det normalt fylder mere at gå ud og spise,« siger hun.

Nu har landet taget hul på en gradvis og forsigtig genåbning, og Louise Aggerstrøm Hansen tror, at forbruget forholdsvis hurtigt vil vende tilbage der, hvor beskæftigelsen er ramt mindst.

»Og det giver bedre forudsætninger i andre dele af landet end hovedstaden, hvor arbejdsmarkedet nok vender langsommere tilbage. Nogle arbejdsgivere vil være tilbageholdende med at ansætte folk igen og spørge, hvornår turisterne vender tilbage,« siger hun.

Bruger fleste penge på restauranterne

Udviklingen i danskernes privatforbrug er afgørende for den danske økonomi her i coronakrisen. På grund af nedlukningen i foråret faldt forbruget meget for derefter at stige ret pænt, da det danske samfund åbnede igen, og danskerne atter fik mulighed for at bruge deres penge.

Den seneste nedlukning har naturlig nok igen påvirket danskernes forbrug i negativ retning.

Direktør hos Fremforsk, Center for fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, har set på tallene fra Danske Bank. Han fremhæver også, at København og København Omegn er de områder, hvor indbyggerne bruger flest penge på restauranter, barer og cafeer.

Derfor er det meget naturligt, at det er i de dele af landet, hvor forbruget er faldet mest i det seneste år, der har været kraftigt præget af nedlukningen af den danske økonomi.

»Man bruger mange flere penge på restauranter, cafeer og ikke mindst barer i København. Vi skal til Nordsjælland for at finde noget, der nærmer sig. Københavnerne har ikke haft mulighed for at bruge så meget på at gå i byen og har i stedet brugt en masse på varer, som skal forberedes derhjemme. Det er en ændring af vanerne her under krisen. I hvilket omfang, der vil være en blivende effekt, ved vi ikke,« siger Jesper Bo Jensen.

Han mener dog, at når det bliver muligt, så vil danskerne i stort tal vende tilbage til restauranter og cafeer. Det gælder hele landet.

»Jeg tror, at danskerne først kommer massivt tilbage, når vi åbner og derefter vil det falde lidt ud resten af året,« siger Jesper Bo Jensen.

Han fremhæver samtidig, at Danske Banks tal viser, at nogle af ændringerne i forbruget har været den samme over hele landet. Vi har eksempelvis brugt mindre på rejser og benzin, mens vi har brugt mere på elektronik.

Smittetallene kan være en forklaring

Et af de afgørende elementer for, hvordan det går med danskernes forbrug, er, hvordan det er gået med beskæftigelsen. Når borgere mister deres arbejde, vil de naturligt nok have færre penge til forbrug. Det passer med, at der kan konstateres det største dyk i danskernes forbrug i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

Til gengæld passer det ikke særlig godt sammen med, at tallene fra Danske Bank også viser, at der har været et stort fald i forbruget i Københavns omegn. I den del af landet har beskæftigelsen været svagt stigende i det seneste år.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tolker cheføkonom Erik Bjørsted derfor ikke tallene på helt samme måde som Danske Bank.

»Normalt vil jeg sige, at hvordan det går på arbejdsmarkedet kan godt være et pejlemærke for, hvordan det er gået med forbruget i de enkelte landsdele. Men ser vi på tallene helt overordnet, er det svært at finde en systematik i det. Det, som måske kunne forklare det, er smittetallene. Hvis man har et højt smittetryk, kan det godt være, at folk ikke har haft lyst til at gå ud,« siger Erik Bjørsted.

Han fremhæver, at de danske forbrugere er godt polstrede, og han er derfor enig med Jesper Bo Jensen i, at forbruget kan få et comeback, når dansk økonomi for alvor åbner igen.

»Det er afgørende, at sundhedskrisen ikke trækker ud og ikke udvikler sig til en økonomisk krise. Hvis vi først bliver nervøse for, at der ikke kommer gang i hjulene igen, så begynder vi også at sætte nogle penge til side, fordi man bliver bange for at blive ledig,« siger Erik Bjørsted.