Det går ret godt for de store danske pensionsselskaber, når de skal skabe afkast på danskernes pensionsformuer.
Og især hos ét selskab går det godt med at anlægge en billig og fornuftig investeringstrategi, der kan få formuerne til at vokse.
Det viser nye tal, som Finans har indsamlet.
Bedst til at skabe afkast er Nordea Pension. Og det er der ifølge aktuar og indehaver af pensionsmæglerselskabet AFPR Jørgen Svendsen en god grund til.
Han siger til Finans, at en stor del af Nordea Pensions hemmelighed er, »at selskabets investeringer er gennemsyret af indeksering. Her bilder de ansatte sig ikke ind, at de er klogere end markedet, og det har vist sig at være netop klogt«.
Kunder hos Nordea Pension med Profilpension, mellemrisiko og 30 år til pension har fået 17,42 procent i afkast. Kunder med 15 år til pensionen og middelrisiko har fået 12,87 procent i de første tre kvartaler af 2024.
Landets største pensionsselskab, PFA Pension, giver 15,2 procent til kunder med 30 år til pensionen og middelrisiko og 11,7 procent til dem med 15 år tilbage på arbejdsmarkedet.
Laveste afkast er at finde hos Velliv Aktiv.
En brandvarm debat
Danskernes pension er for tiden et af de absolut største politiske debatemner.
Debatten begyndte, da statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede den politiske efterårssæson med et brag i Berlingske og kastede danskernes pensionssystem op i luften.
Her sagde statsministeren i et opsigtsvækkende interview, at den såkaldte velfærdsaftale – som siden 2006 har betydet, at pensionsalderen stiger i takt med levetiden – skal genforhandles.
Sidenhen har alle kastet sig over debatten, og meldingen har mildest talt sendt rystelser gennem det politiske landskab og arbejdsmarkedet generelt.
Også i forbindelse med Folketingets åbning er emnet blevet diskuteret vidt og bredt. Faktisk var torsdagens maratondebat gennemsyret af fremtidens pensionssystem.
Her appellerede oppositionen til, at regeringen skal forpligte sig til at melde klart ud, hvornår danskerne kan forvente vished om pensionsalderen.
Men det forslag gav statsministeren ikke meget for. Hun ser ikke samme behov for snarlige forhandlinger.
Som Berlingske har skrevet, er der mange meninger i regeringen, men hvad der bliver svaret på, præcis hvordan fremtidens pensionssystem skal se ud, står stadig hen i det uvisse.
