I dag lukker endnu en bank for positive renter på opsparing

De negative renter breder sig. Nu har endnu en bank med positive renter sat satsen ned til nul. Dermed er der kun få muligheder for positive renter. Se alle satserne. (Opdateret torsdag 09.15)

Smuthullerne til en positiv rente på opsparingskontoen bliver stadig færre.

Onsdag lukkede svenske Ikano Bank således for positive opsparingsrenter. Det skete i en meddelelse, hvori banken henviste til, at renterne i samfundet fortsat er historisk lave.