Her er facitlisten: Sådan er det gået med boligpriserne

Der er fortsat mærkbare prisstigninger på alle typer af boliger, som i gennemsnit har medført mindst 200.000 kroner mere i friværdi til de gennemsnitlige boligejere.

Priserne stiger på alle boligtyper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boligejere ud over hele landet har set priserne på deres boliger stige med i omegnen af en procent i årets tredje kvartal.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som regnes for at være de mest sikre og bearbejdede tal blandt de mange data om boligmarkedet.

Ejerlejlighedernes priser løb hurtigst med en stigning på 1,3 procent efterfulgt af sommerhuse med en stigning på 1 procent og endelig enfamiliehuse, der steg 0,9 procent i forhold til andet kvartal.

Tallene er korrigerede for sæsonudsving.

»Boligpriserne har generelt været stigende siden 2012, omend prisudviklingen på ejerlejligheder stagnerede i 2018-2019, men er steget igen under covid-19. Både priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse har i nogle år ligget over det høje niveau i 2006 og 2007 fra før finanskrisen, mens priserne på sommerhuse først under covid-19 er kommet over 2006-niveauet,« konkluderer Danmarks Statistik i sin opgørelse.

Boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit tolker ud fra tallene, at boligmarkedet taber fart.

»Der er fortsat tale om markant lavere prisstigninger end i foråret, hvor prisstigningerne var de højeste siden 2006,« konstaterer hun.

Til sammenligning steg huspriserne i årets første kvartal med 3,2 procent og ejerlejligheder med 3,6 procent.

Mindsker risiko

Mira Lie Nielsen kalder de afdæmpede tal for tredje kvartal for »en god nyhed«, fordi en gradvis dæmpning af udviklingen mindsker risikoen for et voldsomt prisfald.

»Priserne er flere steder i landet kommet op på et niveau, hvor færre kan være med, og samtidig er der handlet så mange boliger de seneste halvandet års tid, at der ikke længere er så mange, der står i kø for at købe. Det betyder færre handler, større udbud og lavere prisstigninger,« lyder det fra boligøkonomen.

I omsætning falder tempoet mest på markedet for ejerlejligheder og sommerhuse, mens hussalget fortsat har høj fart på i historisk sammenligning.

»Dansk økonomi buldrer frem, beskæftigelsen sætter nye rekorder, og samtidig er et gennemsnitligt hus i Danmark målt på boligbyrden fortsat ikke dyrt trods pris- og rentestigninger. Det er grundlaget for fortsat mange bolighandler,« påpeger Mira Lie Nielsen.

Målt over et år er priserne på sommerhuse højdespringeren med en stigning på 15,3 procent. Huse er steget med 9,8 procent og lejligheder er steget med 9,5 procent på et år.

Mindst 200.000 kroner

Chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit har beregnet, at en gennemsnitlig husejer har tjent 200.000 kroner det seneste år.

Et gennemsnitligt hus kostede cirka 2,1 millioner kroner i fjor, og i dag kan huset ifølge de seneste tal sælges for cirka 2,3 millioner kroner.

En gennemsnitlig ejerlejlighed kostede cirka 2,4 millioner kroner i fjor og kan i dag sælges for 226.000 kroner mere, mens et gennemsnitligt fritidshus til cirka 1,4 millioner kroner kan sælges for 215.000 kroner mere.

»Boligpriserne er i øjeblikket ved at stabilisere sig, men det ændrer ikke ved, at det seneste år har været fantastisk for boligejerne. Interessen for at købe bolig har været enorm, og priserne har haft vokseværk. Mange boligejere har i dag en solid friværdi, og selv om de ikke står og skal sælge, er det trods alt rart at vide, at man har en solid opsparing liggende i sin bolig,« konkluderer Lise Nytoft Bergmann.