1. Hulmursisolering
Mange ældre boliger er bygget med en hulmur, som man med fordel kan overveje at isolere. Det er en forholdsvis billig investering, som er hurtigt tjent hjem igen. Ved hulmursisolering kan man blandt andet indblæse granulat ind i det tomrum, der er mellem husets ydre vægge.
Tager man eksempelvis udgangspunkt i en typisk bungalow fra 1935 med et samlet hulmursareal på 85 kvadratmeter, som man efterisolerer i én etages højde i hele husets omkreds, vil det koste i omegnen af 250 kr. per kvadratmeter, hvilket ender ud i en investering på godt 22.000 kr.