Over 40.000 boligejere har lånt i friværdien i 2019: En del bruger pengene til energiforbedringer

De lave renter har givet boligejere stor appetit på at optage lån i friværdien. Det kan være en god investering at bruge nogle af »murstenspengene« til at energirenovere boligen – hvis man ellers kan finde en håndværker, der er til at betale. Og det gør en del.

Hvis man gerne vil investere i at energiforbedre boligen, er det en god idé at kontakte en energikonsulent, der kan gennemgå boligen og rådgive om, hvilke renoveringer det bedst kan betale sig at få foretaget. Erik Refner/Ritzau Scanpix

Over 115.000 boligejere har indtil videre benyttet det lave renteniveau til at omlægge realkreditlånet i 2019. Godt hver tredje har ved samme lejlighed lånt i friværdien, viser nye tal fra Nationalbanken.

En del af pengene bliver brugt til at forbedre boligen – blandt andet med energirenoveringer, som på sigt kan give en besparelse på f.eks. varmeregningen.