Ekspert om skrappe låneregler: Den form for regulering virker socialt skævt

Den nye sæson af podcasten »Dine Penge« lægger ud med et blik på de omdiskuterede vækstkommuneregler, som har gjort det sværere at få et boliglån i særligt landets største byer.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Myndighederne har i de seneste år strammet op på de krav, som bankerne skal sørge for, at du lever op til, hvis du vil købe hus eller lejlighed i landets største byer – de såkaldte vækstområder. Hvor det tidligere var et spørgsmål om dit rådighedsbeløb, der afgjorde, hvor meget du kunne låne til drømmeboligen, er det med den lave rente og de nye regler i langt højere grad din gældsfaktor, der afgør spørgsmålet.

»Det er altså den samlede gæld i forhold til din indkomst. Og den samlede gæld er ikke kun boliggælden. Hvis du for eksempel har billån, skal det også ligges oveni. Og hvis du har en høj gæld, og skal låne mere end 60 procent af boligens værdi uden at have en stor opsparing med dig, så kan du ikke længere vælge et hvilken som helst lån,« forklarer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, i podcasten »Dine Penge«.

Find alle episoder i podcast-appen fra Itunes i App Store, Google Play – eller hvor du ellers lytter til dine podcasts.

En gældsfaktor – hvor meget gæld du har i forhold til din husstandsindkomst – er ifølge Finanstilsynet høj, når den er over fire. Det vil den være, hvis du har brug for at låne mere end fire gange din samlede årsindkomst, og hvis belåningsgraden i den konkrete bolig overstiger 60 procent. I det tilfælde kan du som boligkøber ikke længere vælge frit på alle hylder mellem lånetyper, men er i stedet begrænset til fastforrentede lån. Og den form for regulering virker ifølge Curt Liliegreen socialt skævt:

»For de mennesker, der kan opfylde de her stramme regler, er det jo en gevinst, at boligpriserne er begyndt at stagnere. De tjener faktisk penge på det. Men for andre indebærer det bristede boligdrømme.«

Der findes dog flere undtagelser fra de gældende regler om boligkøb, og eksempelvis er der mulighed for at give dispensation for reglerne for unge husstande med gode fremtidsudsigter og jobsikkerhed. Men der er også råd at hente, hvis man ikke tilhører den privilegerede elite.

»Det handler om at nedbringe gæld. En opsparing gennem en længere periode viser disciplin, og det vil gøre det lettere at argumentere for en dispensation. Banken vil altid være på udkig efter gode kunder,« forklarer Curt Liliegreen.

Forudser lempelser

Ifølge direktøren i Boligøkonomisk Videncenter blev reguleringen indført med argumentet om at forebygge boligbobler, men nu hvor markedet er bremset op, tvinges især de lande, hvor reglerne med jævne mellemrum har været under beskydning, til at tage stilling til, om reguleringen skal lempes. Han forudser derfor lempelser i fremtiden.

»I det øjeblik boligpriserne begynder at falde, folk mister penge, byggeriet går ned, og der bliver arbejdsløshed, så skal der en stærk rygrad til for at stå imod. Og så er spørgsmålet også, om det her ikke skal bruges i takt med konjunkturerne for en del af reglernes vedkommende?«

Han fremhæver blandt andet, at man ved kreditvurderingen har lagt sig fast på en rente på mindst fire pct. – noget, der ifølge Curt Liliegreen bærer præg af at være udtænkt for en del år siden, hvor man troede, renten ville vende tilbage til et tidligere niveau.

»Vi må bare sige, at »tidligere« i mellemtiden er død, ECB har sat renten ned på ny, og de fleste renteanalytikere er enige om, at der kommer til at gå mange år, før vi kommer til at se en væsentlig rentestigning,« fortæller han, men fraråder samtidig, at man giver los med at stimulere nye prisstigninger på boligmarkedet i en tid med økonomisk tilbagegang og lav rente.