Dårligt nyt efter rentemøder: Nu rammer rentestigningerne dit flekslån

Torsdagens rentemøder i Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England bød på dårligt nyt til en betydelig del af landets boligejere. Der er nemlig udsigt til, at rentestigningerne nu også spreder sig til flekslånene.

En renteforhøjelse fra Bank of England øger presset på ECB for at gå samme vej. Og det smitter nu af på renterne på flekslån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andre Pain/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte på torsdagens rentemøde at holde pengepolitikken uændret på minus 0,5 procent. Samtidig har den britiske centralbank, Bank of England, annonceret, at den sætter den pengepolitiske rente op fra 0,25 procent til 0,50 procent.

Dermed øges presset på ECB. Og det kan komme til at gøre ondt på boligejere med flekslån, påpeger flere økonomer.

Særligt for alle dem, der netop står til at få ny rente på deres lån, kommer torsdagens renteudmeldinger ubelejligt.

»De store rentetilpasningsauktioner starter i næste uge, og de har betydning for de boligejere, der skal have ny rente 1. april 2022. Her er dagens rentestigning fra Bank of England ikke nogen god nyhed,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Det skyldes, at udmeldingen får en kommende rentestigning fra ECB til at rykke tættere på.

Fik boligrenterne til at stige

»Boligejere med særligt F5-lån kan på den baggrund forvente en lille smule højere renter, end hvis dagens rentemøde ikke havde fundet sted,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Rentemødet i ECB forløb mere eller mindre efter investorernes forventninger.

»ECB fastholdt renten og justerede samtidigt en lille smule på deres opkøbsprogrammer, hvilket faktisk var en mindre pengepolitisk lempelse. Det var ikke noget, der for alvor havde betydning for de danske boligrenter,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Derimod reagerede rentemarkederne hurtigt på rentemødet i Bank of England.

»Bank of England var mere høgeagtig end forventet, da fire ud af ni besluttende medlemmer talte for at hæve renten mere end de 0,25 procentpoint, der blev besluttet på mødet. Det fik de danske boligrenter til at stige, da den hårde retorik lægger yderligere pres på ECB i den kommende tid,« forklarer Nordeas boligøkonom.

De fire medlemmer stemte for at sætte renten op med 0,50 procentpoint til 0,75 procent.

Slut med negative renter på F3-lån

Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank påpeger ligeledes, at det tydeligt kunne aflæses på de finansielle markeder, at investorerne nu forventer renteforhøjelser fra ECB svarende til 0,3 procentpoint i år.

»Det er en forventning, som er steget voldsomt i den seneste tid. Det har også løftet renterne og efterladt de danske renter på det højeste niveau i flere år,« skriver han i en kommentar og tilføjer, at det også gælder de danske boligrenter.

»I næste uge er der udsigt til, at auktionen over fleksrenterne kan ende med, at der kommer en positiv rente på F3-lånet for første gang i flere år. Samtidig kan bare en enkelt renteforhøjelse fra ECB betyde, at renten på F1-lånet også bliver positiv,« skriver Søren Kristensen.

Han mener, at det i lyset af renteudmeldingen fra Bank of England kan virke paradoksalt, at ECB ikke har mere travlt med at hæve renten.

»Det hænger dog sammen med, at en stor del af inflationen er udgjort af stigende energipriser. En renteforhøjelse får nemlig hverken Putin til at sende mere gas ind i Europa eller OPEC til at producere mere olie. Risikoen for ECB er dog, at den høje inflation og de relativt stramme arbejdsmarkeder får startet en løn- og prisspiral, som det kan blive svær at kontrollere,« skriver cheføkonomen.

Derfor er der også en risiko ved at vente for længe med at stramme pengepolitikken, mener han.

»Vi vurderer dog, at risikoen ved at stramme for tidligt er større end risikoen for at vente. Ikke desto mindre er der dog ingen tvivl om, at ECB bevæger sig mod en strammere pengepolitik,« påpeger Søren Kristensen.

Presser kurserne ned på de fastforrentede lån

Torsdagens udmeldinger har også påvirket de såkaldte lange renter – og dermed de fastforrentede boliglån. Som beskrevet i Berlingske står nye fastforrentede lån med højere kuponrenter nærmest i kø for at åbne i øjeblikket.

I sidste uge blev det 30-årige 1,5-procentlån slået af banen af et 2,0-procentlån med afdrag. Og aktuelt er det 2,5-procentlånet med 30 års afdragsfrihed, der tripper i kulissen.

»Kursen på de lange realkreditobligationer er faldet synligt, efter at Bank of England har forhøjet deres ledende rente,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.

»Hvis det 30-årige 2,5-procentlån var åbent i dag (torsdag, red.), ville det forventeligt handle i en kurs lige under 100, og dermed være åbent for nyudstedelser,« siger hun og oplyser, at kursen på 2,0-procentlånet med 30 års afdragsfrihed i løbet af dagen er faldet fra 96,2 til 95,6.

»Det er tilstrækkeligt til, at et 30-årigt 2,5-procentlån ville være åbent for udstedelse, hvis realkreditinstitutterne havde det på hylderne i dag,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.