Boligindgreb kan få store konsekvenser for dit afdragsfrie lån

Det er ikke kun boligkøbere, der risikerer at få begrænset deres valgmuligheder på realkredittens hylder yderligere, hvis regeringen alligevel ender med at følge opfordringerne om et boligindgreb.

I København vil omkring hver femte boligejer blive påvirket af det afdragskrav, som Det Systemiske Risikoråd har anbefalet, oplyser Realkredit Danmark. Keld Navntoft

Regeringens eget risikoråd, Nationalbanken og Finanstilsynet anbefaler, at der skal betales afdrag på alle realkreditlån, hvor gælden overstiger 60 procent af boligens værdi.

Bliver tiltaget gennemført, vil det både ramme dem, der køber bolig uden en stor pose penge til udbetalingen, men også eksisterende boligejere, som ønsker at omlægge deres lån.