Boligejere i hovedstaden betaler over dobbelt så meget i grundskyld

Trods skattestop er ejendomsskatterne i hele Danmark steget i forhold til de samlede skatteindtægter. I 2019 forventes ejendomsskatterne at stige med 1 mia. kr.

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Danske boligejere må indstille sig på, at ejendomsværdiskatten forventes at stige til næste år.

De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr., og i 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr., skriver Danmarks Statistik. Det er en stigning på omkring 1 mia. kr.

Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme.

Stigende grundskyld over hele landet

Af tallene for 2018 fremgår det, at boligejere i Region Hovedstaden i gennemsnit betalte over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før.

Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Boligejerne betalte i alt 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018.

Siden 2002 har der været skattestop på ejendomsværdiskatten, mens der har været begrænsning på, hvor meget ejendomsskatten kan stige fra år til år. Alligevel er ejendomsskatterne steget ganske markant i forhold til de samlede skatteindtægter.

Brud med stop

I 2019 forventes ejendomsskatterne at udgøre knap 3 pct. af de samlede skatter i Danmark.

Tilbage i maj 2017 blev der indgået en ny politisk aftale om boligskatterne, der skulle aflyse skattestoppet. De nye regler træder i kraft fra 2021. Alle eventuelle grundskyldsstigninger skulle dog allerede fra i år blive indefrosset automatisk.

Konkret betyder det, at det beløb, en boligejer løbende skal betale, ikke vil være større end det, boligejeren betalte ved aftalens indgåelse, frem mod 2021. I stedet oparbejdes stigningerne i boligen og skal afregnes, når man sælger boligen. Der er altså ikke umiddelbart tale om, at boligejerne ikke skal betale mere. Regningen falder blot senere.