Forstå den nye boligskat på tre minutter

Millionærknæk, indefrysning og forsigtighedsprinicip. Berlingske guider dig gennem de væsentligste elementer af den nye boligskatteaftale.

Den nye boligskatteaftale er landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørn Deleuran

Tirsdag kunne regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Social­demokratiet og Radikale Venstre præsentere en ny boligskatteaftale, som indeholdt en række centrale elementer. De nye regler træder i kraft fra 2021.

Berlingske har samlet de væsentligste aspekter af aftalen her.

Indefrysning

Allerede fra næste år vil alle eventuelle grundskyldsstigninger blive indefrosset automatisk. Konkret betyder det, at det beløb, en boligejer løbende skal betale, ikke vil være større end det, boligejeren betaler i dag, frem mod 2021. I stedet oparbejdes stigningerne i boligen og skal afregnes, når man sælger boligen. Der er altså ikke umiddelbart tale om, at boligejerne ikke skal betale mere, regningen falder blot senere.

Forsigtighedsprincip

En væsentlig del af boligbeskatningen er selvsagt ejendomsvurderingen. Da der i 2016 blev indgået en ny aftale om ejendomsvurderinger, som skal træde i kraft fra 2019, blev der samtidig indført et såkaldt forsigtighedsprincip, som også spiller en rolle i den nye boligskatteaftale. For det beløb, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 procent lavere end ejendoms- og grundvurderingen. En bolig, der vurderes til eksempelvis 5 mio. kroner, skal beskattes af en værdi på fire mio. kroner.

Millionærknæk

Den progressive boligbeskatning ændres i forbindelse med den nye boligskatteaftale. I dag skal en boligejer betale en procent. af sin boligværdi op til godt tre mio. kroner. Er boligen mere værd, beskattes denne værdi med tre pct. Fremover skal en bolig, der vurderes til at være op mod 7,5 mio. kroner værd, beskattes med 0,55 procent. Samtidig sænkes grundskyldspromillen, så den i snit falder fra 26 til 16 promille.

Boliger, der vurderes til mere end 7,5 mio. kroner, skal beskattes med 1,4 procent af værdien over de 7,5 mio. kroner.

På grund af det førnævnte forsigtighedsprincip er grænsen for den progressive sats således et beskatningsgrundlag på seks mio. kroner. Det betyder reelt set, at de nye skattesatser for ejendomsværdiskatten ikke er 0,55 pct. og 1,4 pct. af vurderingen, men derimod 0,44 pct. og 1,12 pct.

Fradrag

I forbindelse med overgangen indføres en skatterabat, som ifølge aftaleparterne betyder, at ingen boligejere skal betale mere i boligskat i 2021, end de skulle have betalt med de nuværende regler.

For med de nye regler står fire ud af ti boligejere til at få en ekstra skatteregning i forhold til i dag, og derfor indfører skatteaftalen i 2021 en permanent skatterabat, som de ramte boligejere kan tage med sig, indtil de sælger boligen - for eksempel på 5000 kroner om året. Som før nævnt får boligejerne dog fornøjelsen af en stigende grundskyld, som bliver indefrosset og skal betales den dag, man sælger

Og køber man først en bolig i 2021, er det i det hele taget bare ærgerligt. Her er der ingen skatterabat at hente. For den nye boligskatteaftale freder på sin vis ganske vist de nuværende boligejere, men sender regningen videre til de kommende boligejere.

Læs mere