Besparelsen på en bil er større end prisstigningen på mad

Danskerne stønner over højere priser på kaffe og oksekød. Men de kan samtidig glæde sig over et markant fald i de samlede omkostninger ved at have bil. Faldet mere end opvejer stigningen i fødevarepriserne.

Markedsanalytiker Jan Lang kan påvise et stort fald i udgiften ved at have bil på baggrund af data fra blandt andet Bilbasen. Foto: Søren Lorenzen

Det er blevet markant billigere at være bilejer i Danmark. På fem år er de samlede omkostninger ved at købe og eje en elbil faldet med 19.400 kroner i gennemsnit.

Dermed er Danmark gået fra at være et af de dyreste til at være et af de billigste lande for bilejere i Europa.