Tendens: Mange flere kvinder over 40 bliver mødre

Antallet af kvinder mellem 45 og 49 år, der vælger at få børn, er tredoblet siden 1998. Men muligheden for fertilitetsbehandling kan være en farlig sovepude, advarer ekspert.

Foto: OLIVER BUNIC

Der bliver stadig flere kvinder, som får børn, efter at de er fyldt 40 år. De seneste 20 år er der sket mere end en fordobling af kvinder, som bliver mødre i aldersgruppen 40 til 44 år. I 1998 var det 1.081, mens antallet i 2018 var steget til 2.345.

Også kvinder mellem 45 og 49 år vælger i stigende grad at blive mødre, og siden 1998 er tallet mere end tredoblet. For 20 år siden blev 40 kvinder i den aldersgruppe mødre – sidste år var tallet steget til 141, viser tal fra Danmarks Statistik.

»Der sker ikke noget ved, at nogle få kvinder er over 40 år, før de får børn. Men i takt med at kvinder de sidste mange år har fået børn stadig senere – i dag er gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende 29,1 år – er der en række overvejelser, man bør gøre sig klart, også som samfund. Overvejelser, som skal ses i lyset af den forskning, der findes om fødsler og alder,« siger Niels Arbøl, lektor og cand.scient. i biologi og forfatter til bogen »Det moderløse samfund«.

Lene Skou Jensen

»Men der er også de mere følelsesladede valg – de ubevidste og mere intuitive, som gør, at man vælger at få børn sent. Måske finder man sin faste partner relativt sent i livet.«


Niels Arbøl peger på det sammenstød, han mener, der er sket mellem natur og kultur.

»I vores kultur er der en forventning om, at man som kvinde ikke får børn under sin uddannelse, men venter, til man er færdig, har fået job og måske gang i en karriere. Pludselig er man sidst i 30erne og har ikke så let ved at blive gravid, som man troede. Hvis vi ser det ud fra den enkelte kvindes cyklus på 28 dage, er chancen for at blive gravid som 30-årig kun halvt så stor som for en 20-årig,« konstaterer han.

Ifølge Niels Arbøl kan det for nogle blive en fejlagtig sovepude, hvis man bevidst venter for længe i den tro, at der altid er en mulighed for fertilitetsbehandling.

»Muligheden er der selvfølgelig, men man skal nok også have det ubehag, der er forbundet med en hormonbehandling, med i sine overvejelser og samtidig vide, at det er en tredjedel af de kvinder, som får en IVF- behandling, som går derfra med uforrettet sag efter det tredje forsøg,« advarer Niels Arbøl.

Socialt acceptabelt at være solomor

En kvinde over 35 år er i biologisk forstand er en »ældre« mor, og er hun over 40 år, er hun en »gammel« mor.

»Moderkagefunktionen vil være ringere, og der vil være større risiko for for tidlig fødsel, spontane aborter og svangerskabsforgiftning, ligesom fostret vil have øget risiko for misdannelser. En ældre kvindekrop er bare ikke lige så velegnet til at føde som en yngre,« siger Niels Arbøl.

»De fleste kvinder ønsker at få deres børn i et kærligt parforhold, men nogle må erkende, at det bare ikke lykkes at finde »den rigtige«. I stedet vælger man at få børn »med sig selv«,« siger Lene Skou Jensen, jordemoder og forfatter til flere bøger om fødsler og graviditet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marc Jones.

En opgørelse fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at ni procent af alle børn født i 2010 er kommet til verden efter at have været i en eller anden form for fertilitetsbehandling.

Lene Skou Jensen er jordemoder, psykoterapeut og forfatter til flere bøger om graviditet og fødsel. Hun har fulgt udviklingen gennem en årrække og mener, at der kan være rigtig mange forklaringer på, at flere kvinder bliver ældre, før de får børn. Også selv om man ved, at alderen har en stor betydning for fertiliteten.

»Ét er fakta og alt det, vi ved fra forskningen med de velovervejede, rationelle valg. Men der er også de mere følelsesladede valg – de ubevidste og mere intuitive, som gør, at man vælger at få børn sent. Måske finder man sin faste partner relativt sent i livet, andre kvinder vælger kunstig befrugtning, i erkendelse af at det er ved at være sidste udkald, og at de ikke nødvendigvis behøver en mand, men vælger at blive solomødre,« siger Lene Skou Jensen.

»Der kan også være par, som ikke er enige om det rigtige tidspunkt for at få børn. Og så er der kvinder, der selv som unge har svært ved at blive gravide, og for hvem det måske først lykkes efter fleres års forsøg,« siger hun.

Lene Skou Jensen peger på, at vores kultur har ændret sig, og at det i dag er socialt acceptabelt for eksempel at være solomor.

»Samtidig er det vores kultur, der tager over efter naturen med det stigende antal muligheder, der er kommet for fertilitetsbehandling,« siger Lene Skou Jensen.

»De fleste kvinder ønsker at få deres børn i et kærligt parforhold, men nogle må erkende, at det bare ikke lykkes at finde »den rigtige«. I stedet vælger man at få børn »med sig selv«,« siger hun.