Mads Christensen: Farvel til tomgangskøer, spildte årsværk, trafikpropper og overfyldte bymidter

Klumme: Berlingskes klummeskribent Mads Christensen har en oplagt løsning, som med et pennestrøg i magtens korridorer på Christiansborg vil kunne løse en hel perlerække af udfordringer i den daglige persontransport.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere

Min kammerat er ude og rejse i en måned og har lånt mig sin scooter …

Nej … Jeg tror, jeg vil starte et andet sted …

Som jeg ved flere tidligere lejligheder i disse mine lørdagsklummer har gjort rede for, er der ofte en spøjs grøft mellem det, vi mennesker siger, at vi gør, føler og tænker, når vi adspørges af dette eller hint livsstilsanalyse-agentur, og de handlinger vi så i praksis udøver, når vi står dér ved sandhedsalteret: kasseapparatet.

Den generelle devise er, at talk is cheap

Eksempelvis er vi meget glade for at inkludere os selv i det store fitness-eventyr, mens de nådesløse fakta fortæller os, at vi som befolkning bliver tykkere og tykkere.

Ligeledes elsker vi at fortælle, at børnene er vores førsteprioritet, mens vi ukritisk og vedvarende afleverer vores unger til europarekordlange institutionsdage i notorisk dårligt bemandede børnehaver.

Vi frydes, når vi omtaler os selv som en verdensledende cykelnation, mens virkeligheden er, at antallet af danskere, der cykler i hverdagen, er i styrtdyk og har været det siden 90erne …, jamen altså, det lyder bare så skønt, når vi siger, at vi cykler …

… ja, men det er desværre løgn!

Vi himler op om vindmøllernes fortræffeligheder, indtil vi får at vide, at rædslerne skal stå i VORES synsfelt. Så er vi pludselig ikke heeeeeelt så varme.

Vi er rørende enige om, at cigaretter er noget møg og i øvrigt kræver 10–15 gange flere dødsofre end corona, men når rygeradfærd skal reguleres ved afgiftsadfærd, kan vi ikke mande os op til mere end en fesen 10er … det flytter jo intet!

Talk is cheap.

En stor undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon viste i den forgangne uge, at vi danskere ganske vist elsker at tale om grøn omstilling, men når vi stilles øgede afgifter i udsigt som ofre på velviljens alter, så kniber det ret hurtigt med at komme til lommerne. I Politiken kunne man blandt andet læse, at vi generelt opfatter en prisstigning på to kroner for en liter mælk som for stejl, og at 13 kroner lagt oven i prisen for 500 gram hakket oksekød får os til at sætte hælene i jorden. Vi vil skam vældig gerne den grønne omstilling, vi vil bare helst have, at nogle andre skal løfte regningen …

No shit, Sherlock!

Adskillige greenwashing-flyrejse-udbydere har forsøgt sig med grønne billetter, men hvor interessen viser sig overvældende stor i analyserne, er det straks en anden sag, når dankortet skal svinges, og en sviptur til London pludselig koster 500 kroner mere end normalt.

Elbiler … samme rytme. Vi snakker, og røven den går. Men skal den grønne elite køre fin Tesla, så skal nogle andre betale gildet, helst fattigrøvene i Maribo, som så skal brandbeskattes for deres tarvelige gamle dieselbiler.

Det koster ikke noget at snakke om det.

Tilbage til min lånescooter.

Jeg har en oplagt løsning, som med et pennestrøg i magtens korridorer på Christiansborg vil kunne løse en hel perlerække af udfordringer i den daglige persontransport.

Et knaldhamrende rødt æble som hænger og dingler lige i håndhøjde:

  • Tillad alle indehavere af et almindeligt kørekort at føre maxi-scooter. Op til 300 kubik, 30 hestekræfter.
  • Allokér én vognbane i alle overbelastede indfaldsveje til tohjulet transport fra 07.00 til 09.00.
  • Tillad tohjulerne at køre i busbanerne.
  • Etabler byarealer med gratis parkering til tohjulerne.

Min vens scooter er en BMW 350 kubik med 34 hestekræfter. 130 km/t. Den møder de skarpeste miljøkrav i Euro 4 normen. (Euro-5 i 2021-modellen). To personer. Varme i sæde og håndtag. Ben og fødder er i læ for vind og regn. Vandtæt bagagerum under sædet. Tre skivebremser. ABS. Traction-control (lidt latterligt med 34 hk). Lav vægt. 30 kilometer på literen. Ingen komplicerede gear-og-koblingsmanøvrer, bare drej håndtaget og sus afsted!

Farvel til (eller i hvert tilfælde en drastisk reduktion af) kilometerlange tomgangskøer og spildte årsværk. Farvel til osende biler i ørkesløs søgen efter den sjældne P-plads. Farvel trafikpropper og overfyldte bymidter. Farvel til os og smog. Drastisk reduktion i vejslitage.

Fordelene er mange.

Med de vintre, vi har haft de sidste mange år, vil der måske være 5 til 10 dage (sidste vinter 0), hvor tyk morgensne umuliggør scooterkørsel, men derudover er mit postulat, at den effektive moderne maxi-scooter kunne blive løsningen på alle storbyens persontransportudfordringer, præcis som vi allerede kender det fra så mange andre europæiske metropoler.

Tænk over det, det er slet ikke så tosset endda.

Vi kan selvfølgelig også fortsætte med at bilde hinanden ind, at vi lige om lidt begynder at cykle på arbejde, at bus og tog er liiiiige ved at blive moderne, og at elbilerne begynder at gå som varmt brød … i morgen.

Det koster ikke noget at snakke … talk is cheap … og DET er vi ifølge Megafon rigtig gode til.