Jill Byrnit: Vi oplever verden gennem filtre

Vi bilder os ind, at vi kan gå fordomsfrit til kunstværker eller ting, vi køber. Men en 20 år gammel sag om en femårig purks leg med farver fortæller en helt anden historie.

»Men er ros nu også altid af det gode? Øger det for eksempel motivationen til at give sig i kast med de opgaver, der skal løses? De videnskabelige resultater viser desværre, at ros i visse afskygninger kan motivere til den modsatte adfærd end den, man ønskede at fremme«, skriver Jill Byrnit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

For omkring 20 år siden var vi i Danmark vidne til et interessant hverdagseksperiment.

Kunsthallen Charlottenborg i København skulle afholde sin årlige forårsudstilling. Denne udstilling er som bekendt én af blot en håndfuld såkaldt censurerede udstillinger i Danmark. Udstillingen giver kunstneren opmærksomhed og mulighed for anerkendelse i landets kunst- og anmelderkredse, og der er stor prestige forbundet med at få værker igennem censurens nåleøje. Forårsudstillingen modtager hvert år flere tusinde indsendte kunstværker til bedømmelse, og det gjorde man også i 1998.

Jill Byrnit

»Vi køber mærketøj, designerlamper og andre dyre genstande, selv når vi ikke ville være i stand til at kende den ene designer fra den anden, hvis det ikke havde været for deklarationen. «


Netop det år skulle juryen tage stilling til en serie malerier med den lovende titel »Integritet«. Malerierne vurderedes til at være af så høj kvalitet og ... ja, integritet, at de blev optaget på udstillingen. En meget stor dansk virksomhed købte dem til sin kunstforening. Så spændende fandt de malerierne.

Og spændende var de i sandhed! For det kom efterfølgende frem, at kunstneren bag malerierne var en blot fem år gammel dreng. Værkerne var blevet malet og indsendt på foranledning af drengens entreprenante far, der ønskede at foretage sit eget lille eksperiment. Den historie talte vi en del om her i landet det forår, og historien fik stor mediebevågenhed, også ud over landets grænser.

Se, nu er der jo mange interessante ting, man kunne sige om dette lille eksperiment. Den oplagte vinkel er naturligvis den til enhver tid gældende diskussion om kunstens væsen. Hvad gør kunst til kunst? Og hvornår er noget ikke kunst? Hvis en femårig drengs malerier kan slippe igennem nåleøjet til en af landets ypperste kunstudstillinger, så er vores lykke da for alvor gjort.

Drop pensionsopsparingen, og send hjemmets børnetegninger af sted i konvojkørsel til ekspertvurdering i det nærmeste auktionshus.

Nu er det jo desværre kun få situationer i tilværelsen, hvor man har mulighed for at blive så anonymt præsenteret som ved en censureret kunstudstilling. For at blive i kunstens verden ville en hel del forfattere nok mene, at deres anmeldelser og salgstal lider under, at vi opfatter alting igennem et filter og en forhistorie.

Energien af den dyre energidrik

Selv om vi ynder at se os selv som selvstændigt tænkende væsener, så er vi som forbrugere eller publikum meget sjældent ligeglade med, hvordan det, vi læser, hører eller beskuer, er blevet vinklet i offentligheden. Vi køber mærketøj, designerlamper og andre dyre genstande, selv når vi ikke ville være i stand til at kende den ene designer fra den anden, hvis det ikke havde været for deklarationen.

Og vi opererer yderst sjældent som en charlottenborgsk jury, der med entusiasme vurderer den umiddelbare skønhedsværdi i det, de har mellem hænderne. Tværtimod er vi i langt de fleste situationer forudindtagede og fuld af holdninger, der danner bagtæppet for, hvordan vi møder livets fænomener. Konsekvenserne af dette er blandt andet blevet demonstreret i en lang række amerikanske marketingeksperimenter.

I et af disse eksperimenter indtog forsøgspersoner energidrik, der enten kostede normalprisen eller var på tilbud. Det var i virkeligheden den samme type energidrik. Herefter blev forsøgspersonerne sat til at samle puslespil på tid.

Resultaterne viste, at de forsøgspersoner, der troede, at de drak den dyrere energidrik, var i stand til at samle flere puslespil end forsøgspersoner, der fik den energidrik, de troede var på tilbud. Med andre ord bilder vi os ind, at dyrere energidrik må give mere energi end udsalgsvaren.

Må tilværelsens værker ankomme uden varedeklaration.