Jill Byrnit: Chimpansepolitik i et valgår

Aber ved ikke blot, hvem de står over og under i hierarkiet. De ved også, hvordan de øvrige flokmedlemmer er positioneret, ikke i forhold til individet selv, men til hinanden.

xxx
Foto: Sofie Mathiassen

Der er nu noget beundringsværdigt over folk, der formår at bevare roen, når alle andre flipper skråt. Vores statsminister er af en sådan støbning, og mage til stress-resistent robusthed skal man godt nok lede længe efter. Hvor andre padler for livet i hajfyldte farvande, ifører han sig waders og sydvest og giver sig til at læse op på »Hajtræning for Dummies«.

Bestemt ikke nogen dårlig egenskab at være i besiddelse af her i livet og da slet ikke i et valgår. Det er jo som om, at de amerikanske tilstande med permanent valgkamp inden for de senere år har gjort deres indtog på den danske politiske scene.

Således er der nu siden 2017 blevet talt om, at der snart skal være folketingsvalg, og stort set samtlige af landets medier – såvel dem, der beskæftiger journalister som de, der konsulterer det hinsides – har forsøgt at ramme den præcise valgdato.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i evigheder blevet spurgt til, hvornår der skal være valg. »Senest den 17. juni 2019« har han høfligt gentaget igen og igen, og som dagene går, står det klart, hvordan hans Sólrun med færøsk klogskab i sin tid forstod at genkende en god klippe, da hun fik øje på en.

Men dagene går, den nye aftale om seniorpension er i skrivende stund netop blevet præsenteret, og det er et faktum, at vi på et tidspunkt rent faktisk skal til folketingsvalg. Det må derfor være på sin plads at se nærmere på politik blandt dyr.

Vi kan jo starte med at spørge os selv, hvad andre dyr kender til politik. For små 40 år siden udkom den hollandske abe-ekspert Frans de Waal med bogen med den danske titel »Politik blandt chimpanser«, hvori han opsummerer en række af de iagttagelser, han på det tidspunkt igennem en årrække havde gjort sig af det sociale liv hos chimpanser i fangenskab. Hans entydige konklusion var, at chimpanser socialt opererer på måder, der fuldt ud kan betegnes som værende politiske. Fra kritikere blev denne konklusion betegnet som en antropomorfisme – altså en uhensigtsmæssig tillæggen af menneskelige egenskaber til andre dyr end mennesket.

Chimpanser er politiske

I dag skal man godt nok have sovet i timen, hvis det er undsluppet ens opmærksomhed, hvordan årelænge feltstudier har kunnet dokumentere det komplekse og righoldige sociale liv hos ikke blot chimpanser, men alskens andre abe- og øvrige dyrearter (og her har vi ikke engang nævnt det på mange måder endnu mere komplekse liv hos sociale insekter). En bog som de Waals ville i dag blive mødt med stor begejstring, og den er da også nu solgt i et meget stort antal eksemplarer.

Men hvad er det da, som chimpanser foretager sig, der gør, at de kan betegnes som politiske? Hvis vi kort karakteriserer politik som havende noget at gøre med magtudøvelse og koalitionsdannelse, så kan vi starte med at se på hierarkier og hvad forskellige flokdyr forstår omkring det hierarki, de befinder sig i.

Ethvert hierarki er pr. definition kendetegnet ved, at de individer, der befinder sig i hierarkiet, indtager forskellige positioner. Individ A kan være højere placeret end individ B, men samtidigt lavere placeret end O osv. Hvad ved flokdyr om positioner i hierarkiet? Jo, de ved i hvert noget om, hvem der står over og under dem i hierarkiet. Man skal være en temmelig ubegavet høne (og man skal aldrig underkende en hønes intelligens) for ikke at vide, hvem man – så at sige – trygt kan hakke løs på uden at risikere næb og fjer. Men når nu vi vender os mod abeverdenen, så dukker der en helt anden form for hierarkisk forståelse op, for aber ved ikke blot, hvem de står over og under i hierarkiet. De ved også, hvordan de øvrige flokmedlemmer er positioneret, ikke i forhold til individet selv, men til hinanden. A kender således ikke blot til egen position ift. B og O, men også til magtforholdet mellem B og O.

Dette kan synes banalt, men en viden som denne åbner op for alskens typer manipulation, hvor man ved at indsmigre sig hos B kan lave fælles udfald mod O, der pludseligt tror, at man er vældig stærk. Enhver bogstavlighed med nulevende politiske partier er utilsigtet.