Christian Lollike: »Selvhøjtidelighed er noget af det mest komiske«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag teaterchef, instruktør og dramatiker Christian Lollike.

»Da Sort/Hvid fik trusler om overfald i forbindelse med forestillingen »Manifest 2083«, lå jeg bogstavelig talt under bordet i køkkenet og turde ikke gå ud ad døren,« siger teaterchef Christian Lollike. »Manifest 2083« handlede om den norske terrorist Anders Behring Breivik og blev hædret med Juryens Særpris ved Reumert-uddelingen i 2013. Asger Ladefoged

Hvad har du lært af at blive ældre?

»Jeg har lært, hvor svært det er at videregive erfaringer. At historien bliver ved med at gentage sig. Og det gælder både i det lille perspektiv og i det store. Man kan blive bedre til at håndtere sine egne svagheder, men de er svære at lave om på.