Er der en sammenhæng mellem, hvor man sætter sit kryds på stemmesedlen, og om man har haft en livskrise? Svaret er umiddelbart ja.
I en Gallupundersøgelse foretaget for Berlingske er danskernes forhold til kriser blevet kortlagt, og ligesom svarene er fordelt på køn og geografi, er de adspurgte blevet bedt om at svare på politisk tilhørsforhold. Ser man svarene, bekymrer vælgere i rød blok sig mere om deres trivsel end vælgere i blå blok. På spørgsmålet »Er du bekymret for egen livssituation?« svarer 32 procent af dem, der stemmer på rød blok, ja, mens tallet er 21 procent for blå blok.