Søndagsudflugten: Det lukkede slot på Frederiksberg holder åbent

Der er normalt ikke offentlig adgang til Frederiksberg Slot – men på lørdag er der. Slottet slår dørene op den sidste lørdag i måneden det meste af året. Det foregår som en rundvisning med guide – og det er en udflugt værd.

Frederiksberg Slot på toppen af Frederiksberg Bakke. Slottet blev opført i 1699-1703 for Frederik IV som kongefamiliens sommerslot efter tegninger af Ernst Brandenburger. Ydermurenes nuværende gule farve er dog fra 1799 og på foranledning af arkitekten C.F. Harsdorff. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Man skal ikke tro, at forældrekøb er et helt nyt fænomen. Der er store royale traditioner for det – og for ejendomsmæglernes trosbekendelse om »beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed«.

Frederiksberg Slot, der ligger så smukt ved Frederiksberg Have, er et sådant eksempel på forældrekøb. Som ung mand og stadig under uddannelse til sin kommende gerning som konge havde kronprins Frederik (senere Frederik IV) rådet over en mindre ejendom, Prinsens Gård, ved Frederiksberg Runddel, hvor man finder Storm P.-museet, som også er et interessant udflugtsmål. Men under en studierejse i begyndelsen af 1690erne havde kronprinsen med sine egne øjne set, hvordan standspersoner boede og festede ved andre europæiske fyrstehoffer, så hjemkommet gik han til sin fader og bad om et standsmæssigt forældrekøb.

Det blev til Frederiksberg Slot. Siden 1868 er slottet blevet anvendt som Hærens Officerskole – og der er derfor ikke adgang til det. Bortset fra ved omvisninger klokken 11 og 13 den sidste lørdag i hver måned undtagen juli og december. Det koster 75 kr. at deltage – betalt på MobilePay – og midlerne går til at passe på slottet og dets herlighedsværdier. Slottet indeholder en del trapper, og udflugten kan ikke anbefales til gangbesværede.

Indgangen til Hærens Officerskole, der hører hjemme på Frederiksberg Slot. Slottet er åbent for besøgende under rundvisninger sidste lørdag i hver måned. Rundvisningerne går blandt andet til en række smukt udstyrede sale, taget på slottet og et forsænket badekar, hvor Struensee egentlig havde tænkt, at Christian VII skulle have berolignede bade. Det ville kongen ikke, så i stedet fik dronningen glæde af badekarret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvem er spøgelset?

Historierne om slottet er talrige, og det må overlades til de autoriserede guider på stedet at fortælle om, hvad i alverden dronning Caroline Mathilde og Struensee foretog sig i og omkring et forsænket badekar i et værelse lige under Christian VIIs. Hvad en røgvender er, når det ikke er noget, vittige svende beder lærlinge om at hente. Hvorfor en engelsk officer i 1807 ridser sit navn i et spejl i det kinesiske værelse. Og måske endda om det er rigtigt, at slotsspøgelset er en foxterrierlignende hund?

Tilbage til slottet, der blev opført af en dansk bygmester fra Jylland. Han hed Ernst Brandenburger og var blevet kongen anbefalet af Conrad Reventlow. Det kom Reventlow til at fortryde. Kongen var, fortæller Niels Peter Stilling i det nyttige opslagsværk »Kongehusets boliger gennem 1.000 år«, meget taknemmelig over forslaget om Ernst Brandenburger på lidt samme måde, som når vi i dag udveksler oplysninger om dygtige håndværkere. Det lå ikke til Frederik IV. En halv snes år efter færdiggørelsen i 1703 af slottet giver han greven et bevis på sin taknemmelighed. Kongen bortfører Conrad Reventlows datter fra godset Clausholm og gifter sig med hende til først venstre og siden højre hånd.

Allerede få år efter færdiggørelsen var slottet for lille for kronprinsen, der i mellemtiden var blevet konge, og bygningen blev udvidet med en ekstra etage. Det blev så understreget af endnu en udvidelse ved Laurids Thura, der blandt andet forsynede slottet med krumme sidefløje og et porthus, som siden blev sammenbygget med de nye sidefløje. Igen var en konge taknemmelig, og Laurids Thura blev til Laurids de Thurah. Slottets gule facadefarve stammer fra slutningen af 1700-tallet og skyldes en anden genial dansk arkitekt, C.F. Harsdorff.

Udsnit af Frederiksberg Slots indre gård med de buede arkader, der kom til ved Laurids Thuras tilbygning i 1700-tallet. Rundvisningen på Frederiksberg Slot omfatter også et besøg i den prægtige slotskirke, der har et storslået barokinteriør. Kirken er næsten lige så gammel som slottet, men blev i 1868 sløjfet og omdannet til bibliotek for så igen at blive restaureret i 1920erne og i det store hele tilbageført til sit oprindelige udseende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Vandring i Kongens have

Ikke alle konger var lige begejstrede for sommerslottet på Frederiksberg, men Frederik VI satte stor pris på det, og det var også ham, der omlagde Frederiksberg Have fra en stramt komponeret symmetrisk park til den landskabelige have med slyngede stier og fritstående træer, hvis kroner melankolsk dypper sig i vandet i kanalerne.

Frederik VI holdt – og det kan man sagtens forstå – meget af at promenere i Frederiksberg Have og med anstand modtage hyldesten fra sit folk og møde deres taknemmelighed over den vidunderlige park, han havde givet dem adgang til, og han er da også mindet med en statue. Ikke til hest som mange af sine royale kolleger. I stedet er kongen steget af og fastfrosset af billedhuggeren Vilhelm Bissen, som var han netop ude for at flanere i det gode vejr, der helt sikkert snart kommer.

Udsigt fra Frederiksberg Slot mod Søndermarken. Skjult under jorden, men let at finde, ligger kunsthallen Cisternerne indrettet i et tidligere vandreservoir. Det blev etableret i midten af 1850erne, efter at en koleraepidemi havde kostet tæt ved 5.000 københavnere livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

På nærmest alle sider er Frederiksberg Slot omgivet af interessante udflugtsmål. Det er nabo til Zoologisk Have. Til en side ligger Frederiksberg Have, til en anden Pile Allés små haver, der ganske snart åbner for servering af dansk smørrebrød, øl, snaps og folkeligt fællesskab, og begravet til en tredje side ligger en af hovedstadens mest markante kunsthaller. Det er Cisternerne, der i midten af marts åbner for årets udstilling, som er med den agentinskfødte billedkunstner Tómas Saraceno.