Ørestad eller Øde-Stad? Københavnersnuden tager tilbage til den omdiskuterede bydel

Er Københavns metrobetjente, Field's-udstyrede, fællednære flagskibsprojekt bedre end sit rygte, eller er bagklogskaben stadig den eneste klogskab, når vi taler om byudvikling? Københavnersnuden er blevet kritiseret af Anne Skovbro, der er adm. direktør for By & Havn. Nu skal hun vise ham dén skønhed i bydelen, han ikke selv kan få øje på.

Ørestad Syd har både træer, børnefamilier og ikonisk arkitektur – her 8Tallet af BIG – men der er stadig plads til udvikling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Deres udsendte fik efter sin klumme om den vindblæste Øde-stad et par dask på københavnersnuden af forskellige læsere med aktier i foretagendet – i bogstavelig og overført betydning. Man skal lytte til kritik, så Københavnersnuden måtte endnu engang begive sig den lange, lige og stormomsuste vej ud langs Metroen. Denne gang for at møde både Anne Skovbro, som er administrerende Direktør for By & Havn, og Anne Strandsbjerg, der bor i Ørestad Syd og heller ikke kunne kende sit kvarter i klummens beskrivelser.

Store klodser og store afstande

Det er en lummer sommerdag på Amager, da Deres nysgerrige Københavnersnude begiver sig det sidste stykke sydpå over motorvejsbroen for at se nærmere på det fantastiske urbane liv, der åbenbart udfolder sig i Ørestad Syd – helt uafhængigt af mine fordomme.

Vi skal mødes ved hovedindgangen til Royal Arena – i arenakvarteret som det hedder. Og når jeg står her og venter, synes jeg stadig, at her ser meget Ørestadsagtigt ud. Meget store klodser med meget langt imellem. Her er mennesker javist – og udsigt til fælleden, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan stedet virker som BY – altså både som et sted at besøge og som et sted at have hjemme. For det er jo det, de gode byer kan. De er spektakulære og øjeblikkeligt medrivende. De lader sig opleve, de lader sig bruge. Men samtidig er de også hjem og base for en hel masse helt almindelige mennesker. Folk der lufter hunde, folk der køber aviser, folk der ryger cigaretter. Og denne dobbelthed – kombinationen af wow og hverdag – er essensen i den gode by. Og det er den, jeg står og spejder efter der ved Arenaen, der i sig selv ikke leverer megen wow – men det er en anden historie.

Byfælleden trækker Kalvebod Fælleds natur helt ind til Royal Arena. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Anne Skovbro kommer cyklende hertil og begynder straks at forklare: – Der er meget ved Ørestad, vi nok ville gøre anderledes i dag, siger hun og uddyber – Boulevarden er for lang og for lige, og Field's er et regionalt center og ikke en optimal ide for det lokale handelsliv. Det må vi indrømme. I dag ville man ikke samle alle butikker i hele bydelen i et enkelt center, men sådan var tænkemåden i 1990erne, slutter hun.

Jeg undrer mig stadig over beslutningen. For allerede da Field's blev bygget, var der mange kritiske røster fremme, men desværre er bagklogskab stadig den væsentligste klogskab, når det handler om byudvikling. I hvert fald virker det, som om stort set alle nye byer har samme problem med at etablere de forretninger, som er så helt nødvendige for at skabe det blandede liv.

Administrerende Direktør i By og Havn, Anne Skovbro forklarer Deres udsendte Københavnersnude at Ørestad er en grøn bydel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

En grøn bydel

Men altså Ørestad. Det er Københavns grønneste bydel, får jeg at vide. Med en bæredygtighedsprofil, der stiller krav til materialer og udearealer. Det er naturligvis et smukt princip, og som vi står her på Royal Arenas parkeringsplads og kigger ud over Byfælleden, der trækker den rigtige Kalvebod Fælleds vegetation ind i Ørestaden, fungerer det også.

Ud mod byfælleden ligger snedigt nok Fælledkvarteret hvor Anne Strandsbjerg bor. Hun fortæller, at hun har boet i Ørestad i syv år – seks år i 8Tallet og et enkelt i et af de fine rækkehuse tegnestuen Vandkunsten har tegnet til kvarteret, de også selv har udviklet planen til. Fælledkvarteret er en hyggelig lille gruppe rækkehuse – nydelige i gedigen tegl og med små terrasser foran husene. – Her bliver leget helt vildt, fortæller Anne Strandsbjerg – det er slut med legeaftalerne, for børnene løber bare ud og finder nogen – og nogle – at lege med, som børn gjorde i gamle dage.

Der er masser af børn i Ørestad Syd – og ikke mange biler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

På den anden side af byfælleden ligger Kalvebod Fælled Skole (af Lundgaard & Tranberg). Og her er masser af børn. Ørestad er i det hele taget børnefamiliernes favorit – og det er måske i bund og grund derfor, at det er så svært, at få et almindeligt butiksliv til at vokse frem. Børnefamilier lever et presset liv – fra hånden i munden – og går ikke så meget på lystshopping i marskandiserbutikker eller små specialforretninger. Så er det meget naturligt, at de eneste butikker, der indtil videre har vundet fodfæste i Ørestad Syd, er Rema 1000, et minimarked, en vinbar, en café og Dinos Legeland.

Men det bliver der gjort noget ved, forsikrer Anne Skovbro og påpeger, at det tager tid at lave en tæt og sammensat by. Da Københavns volde faldt, og brokvartererne blev bygget, var der mange ‘gammelkøbenhavnere’, der syntes, det var forfærdeligt, siger hun – sjælløse lejekaserner uden kvalitet – præcis de samme ord, der bliver brugt om Ørestad i dag. Alligevel betragter vi i dag for eksempel Vesterbro som noget ærkekøbenhavnsk. Så måske vi bare skulle vente 100 år, før vi vurderer Ørestad. Jeg laver en mental note i min kalender for 2119.

københavnersnuden Holger Dahl

»Alligevel kan man som uvildig besøgende ikke lade være med at tænke, at her stadig er for meget dødt rum og at den stramme struktur dominerer for meget.«


Gamle problemer

Trods de mange beboere og de mange børn, og fælleden og sportsbanerne og skolen og det hele har Ørestad efter denne insisterende Københavnersnudes mening dog stadig en del problemer. Problemer, der kan føres tilbage til den alt for rigide plan, der med den uendelige boulevard og de meget gavmilde vejudlæg skabte en struktur, der ikke er beregnet til gåben. De nye kvarterer har masser af gyder og hyggelige gårde – det er sandt – og det er åbenlyst, at her er masser af glade mennesker, så Ørestad er uden tvivl et dejligt sted at bo – med natur, skole, shopping og transport inden for behagelig afstand. Alligevel kan man som uvildig besøgende ikke lade være med at tænke, at her stadig er for meget dødt rum, og at den stramme struktur dominerer for meget. Med 15.000 beboere burde kanalen langs Robert Jacobsens Vej summe af liv. Her kunne være cafeer og gallerier og udeliv – også i sommerferien – men her er helt tomt i dag, og generelt virker de store trafikårer MEGET store. Som om planlæggerne ville være helt sikre på, at Ørestad kom til at se international og dynamisk ud – og det er altid noget med meget brede veje.

Asger Jorns Allé er udset til at være fremtidens handelsgade i Ørestad Syd. I øjeblikket er vejen knap nok færdig – og stadig alt for bred. Men den vil i løbet af nogle år få både et forenings- og kulturhus og en ramblaagtig udformning med aktiviteter og beplantning i midten. Samtidig vil der komme butikker langs gadens sydside.

Det er altid et problem at få levedygtige forretninger ind i nutidens nybyggeri, indrømmer Anne Skovbro. Kun de færreste butikker kan fra begyndelsen generere den omsætning, der kræves – så det er også et område, vi tænker meget over, slutter hun.

8TALLET

Vi afslutter turen helt ude på Ørestads sydspids, hvor det ikoniske 8Tallet ligger. Den bygning har i hvert fald skabt omtale – hvis ikke omsætning til stedet. Restauratøren, der driver 8Tallets cafe, har også et sted på Vesterbro, og han undrer sig efter sigende over, at dét i city har nemt ved at få omtale, mens cafeerne herude aldrig får besøg af minefeltets spinatfugle.

Nu har i hvert fald en enkelt Københavnersnude været her mere end en gang, og mens jeg uden den mindste tøven vil anerkende, at Øde-staden ikke er øde længere, vil jeg i mit stille sind fastholde, at den nye bydel efter min opfattelse stadig virker meget åben og fragmenteret. Derfor ender dette lille byplan-battle efter min egen helt fordomsfrie mening uafgjort: 1-1.