Arkitekturanmeldelse: Scandic Falkoner skjuler fortidens skatte bag et fedtlag af ligegyldighed

Indretningen af Scandic Falkoner ender med at sætte sig mellem samtlige centrets stolerækker – bag en anonym facade. En forpasset mulighed for at genoplive et stykke gylden dansk underholdningshistorie.

Falkoner Salen er stadig kompleksets absolut bedste element og står heldigvis nogenlunde intakt. Stadig med de oprindelige tolkebokse, der giver mindelser om en anden tid, da ikke alt foregik på engelsk. Niels Ahlmann Olesen

På Falkoner Allé – i hjertet af det selvbevidste Frederiksberg – opførte entreprenørfirmaet Christiani & Nielsen fra 1955 til 1958 Falkoner Centret. Det var fremtiden – med stort F som Frederiksberg – der bankede på. Her skulle være både hotel, kontorer, butikker, biograf og koncertsal – en seriøs cocktail, der i ét massivt skud skulle rumme hele det moderne urbane liv, der for en stor dels vedkommende også dengang blev importeret fra USA.

Ella, Dizzy, Miles – og de andre

Den internationale modernisme, som den især havde udviklet sig i Nordamerika, blev da også inspirationen for både udtryk og indhold i det nye kompleks, som Ole Hagen – en af tidens førende modernister – var arkitekt på. Tidstypisk bestod det (som Arne Jacobsens SAS-hotel, der blev færdigt få år senere) af en lav base med et tårn ovenpå. Basen var i Falkoner Centrets tilfælde en karrébygning i tre etager med butikker i stueetagen og kontorer i de to etager ovenpå.