Min ombygning: Vi fik plads til alle fem børn

Da Mai-Britt Piilmann og Kim Emil Hansen flyttede sammen, var planen at sælge det gamle hus, han boede i. I stedet valgte de at bygge til og få nyt og gammelt til at gå op i en højere enhed. På den måde fik de plads til sig selv og fem sammenbragte børn.

Køkken 1
Det tilbyggede køkken-alrum er indrettet med blandt andet genbrugskontorstole. Det er husets naturlige samlingspunkt. Fold sammen
Læs mere

Mai-Britt Pilmann har en baggrund som dekoratør, og den bruger hun flittigt, når hun indretter villaen ved Isefjorden. Fold sammen
Læs mere

Hvordan var starten på jeres liv i huset?

Mai-Britt Piilmann: »Da jeg mødte Kim for 14 år siden, ejede han allerede villaen nær Isefjorden i Holbæk. Vi havde tilsammen fem børn, så vi var tvunget til at indrette huset praktisk og tilgodese alles behov for plads og egne værelser. Og der var noget at gå i gang med, for oprindelig var der slet intet bad i huset. Men det lille, nye badeværelse, der blev bygget med en beskeden bruseniche, skulle deles mellem os alle syv. Vi var tvunget til at aftale præcis hvor længe, hver enkelt måtte gå i bad, så alle kom ud ad døren i tide. Det stillede virkelig krav til vores disciplin. I dag har vi kun to børn hjemme, når de ikke er i skole eller hos deres andre forældre. Og heldigvis har vi fået et ekstra badeværelse i kælderen.«

Familien måtte sætte tid på, hvor længe de måtte bruge badeværelset om morgenen, da alle fem børn boede hjemme. Fold sammen
Læs mere

Hvad er det bedste ved villaen, I bor i?

»Jeg har boet otte steder i mit liv. Den gamle villa her er det sted, jeg har været længst og følt mig allerbedst tilpas på grund af charmen og sjælen i de mange skæve detaljer og følelsen af liv fra tidligere generationer. Især det nye, tilbyggede køkken-alrum på 30 kvm har vi glæde af. Det er i øjeblikket vores foretrukne samlingssted. Når vi har gæster, eller når alle børnene er hjemme samtidig, sætter vi os som regel i køkkenet. Sådan vil det nok også være i fremtiden, hvis vi får børnebørn. Det opholdssted vælger vi tit frem for spisestuen, selv om den jo egentlig er egnet til mange mennesker.«

Hvorfor blev tilbygningen sådan?

»Vi fandt hurtigt ud af, at tilbygningen med det nye køkken i skulle have et moderne udtryk og stå i kontrast til det over 100 år gamle, hvidpudsede hus. Derfor valgte vi at beklæde det med sortmalet træ, sort dør og sorte vinduer ud mod haven. Det er min egen idé med den 4,5 meter lange køkkensektion med bordplade af corian midt i lokalet med alle køkkenfunktioner på nær køleskab. Overskabe og unødvendige køkkenmaskiner vil jeg gerne være foruden. I stedet er her et stort, sort vitrineskab langs den ene væg til porcelæn og glas. Til de køkkenting, vi bruger i det daglige, har jeg købt en aluminiumsreol til 179 kr. Samme slags reol har vi i kælderen til fodtøj. Begge reoler giver et mere råt og mindre fornemt udtryk. Og så er der de gamle møbler, som, kombineret med nyt, giver en særlig hygge og hjemlighed.«

Hvor kommer møbler og indbo fra?

»Arvede ting er ikke dem, vi har flest af. Men vi har vores Bjørn Wiinblad-messinglysestager og sommerfuglestellet fra Bing & Grøndahl, som vi bruger dagligt. Jeg ønsker ikke at eje noget, der ikke bliver brugt, for vi skal have glæde af tingene i hverdagen. Det at købe brugt er blevet et kapitel for sig. Spisebordsstole er for eksempel ofte dyre. Derfor finder jeg ofte tingene på loppemarkeder og sågar i storskrald. Men også på auktion som de pink, læderpolstrede Arne Jacobsen Syver-stole, som står om det lange, gamle bord i spisestuen. Stolene ved spisebordet i køkkenet er kontorstole på hjul, som en veninde har skaffet mig.«

Den gamle spisestue er indrettet med pink 7er-stole, som er købt på auktion. Fold sammen
Læs mere

Bruger du din baggrund til at indrette?

»Ja, det gør jeg nok ubevidst. Som udlært dekoratør har jeg lært at skabe en illusion og pynte, så det ser lækkert ud, og kunderne får lyst til at købe. Imens jeg indretter herhjemme, slapper jeg af og nyder at style. Jeg kan lide at sætte mit præg og rykke rundt på ting og møbler, når familiens behov ændrer sig, og de voksne børn flytter. De første år havde vi soveværelse i et værelse ved stuen, hvor jeg i dag opbevarer diverse vintagetøj, jeg sælger ved home parties. Jeg er gået fra at være farveløs til at blive glad for farver. Og så tænker jeg altid over, at her ikke skal blive for feminint. Man skal også kunne se, at der er en mand i huset.«