Kom med under jorden i den nye metro: »Stationerne er tegnet til mennesker – ikke til arkitekter og togfreaks«

Den første metro var grå og neutral. Sådan er den nye Cityringen, der åbner 29. september, langtfra. Her er hver station – også under jorden – designet efter det kvarter, den ligger i. Se flere af dem her.

Enghave-topfoto
Enghave Plads har vægbeklædning bestående af rødbrune teglsten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente

Om godt tre uger stryger det første metrotog gennem Cityringen, der forbinder byens brokvarterer, København K og Frederiksberg på en ny måde. Nu vil man på få minutter kunne skifte scene fra grønne lindetræer på Frederiksberg Allé til rødt murstensbyggeri på Enghaveplads og udsigt til Christiansborg fra Gammel Strand.

På Frederiksberg skal man kunne se mindst ét træ fra sit vindue, står der i kommunens »træpolitik«. Byen har cirka 6000 vejtræer – hertil kommer parker, kirkegårde og private haver. Det er med andre ord ikke tilfældigt, at netop denne station er dekoreret med grønne farver. Det er helt specifikt Frederiksberg Allés lindetræer, de keramiske paneler på stationen refererer til. Cirka 11.000 passagerer forventes dagligt at stå af og på her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente.

Hvert kvarter sit særpræg

Men det er ikke kun over jorden, at metrobrugere snart kan opleve forskellige kvarterer på kort tid. De i alt 17 stationer vil for de flestes vedkommende være vidt forskellige og designet efter det kvarter, de ligger i.

Nille Juul-Sørensen, arkitekt

»Vi ville ikke lave sådan noget Mickey Mouse, så det er »up in your face«. Det skulle være stille og meget dansk – lidt underspillet.«


Når man tager turen ned under jorden på stationen Frederiksberg Allé, bliver man for eksempel mødt af grønne keramiske paneler som en hilsen til alleens træer og kommunens grønne profil, mens lyse teglsten på stationen Nørrebro Runddel tager afsæt i de mange monumenter på Assistens Kirkegård og det omkringliggende byggeri.

Cityringen (den røde i midten) består af i alt 17 stationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Metroselskabet.

På stationen Marmorkirken er panelerne derimod skabt i sandsten, hvilket er det samme materiale, som de kendte palæer i Frederiksstaden rundt om kirken er bygget af.

Marmorkirkens station er som den eneste bygget i to etager for at tage hensyn til kirken og Frederiksstaden. Her er panelerne i sandsten ligesom de kendte palæer i Frederiksstaden, og der er origamilofter på øverste etage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reginaldo Fonseca.

»Da vi tegnede den første Metro, handlede det om at skabe sikkerhed og konformitet, fordi det var første gang, man kørte under jorden herhjemme. Så de første var grå og ens, og det var fint, for det gav ro. Men nu kan vi godt spille noget mere – uden at overspille,« siger Nille Juul-Sørensen fra arkitektur-, ingeniør- og designvirksomheden Arup, der har været hovedarkitekt på stationernes design og arkitektoniske udformning.

På Nørrebro Station er væggene beklædt med røde keramiske plader, der er signal til, at man her kan skifte til S-tog. Samme farve finder man på Hovedbanegården. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente.

»Råt look« på Vesterbro

Sammen med sine kolleger har han travet byens kvarterer tynde for at lede efter inspiration til lokale detaljer, der skulle med under jorden.

»Vi ville ikke lave sådan noget Mickey Mouse, så det er »up in your face«. Det skulle være stille og meget dansk – lidt underspillet,« siger Nille Juul-Sørensen.

På Enghave Plads er væggene beklædt med håndlavede røde teglsten i tre forskellige røde nuancer. Her har arkitekterne villet skabe en sammenhæng til Vesterbros mange teglstensbygninger og tiden som råt arbejderkvarter.

»Enghave Plads repræsenterer det gode, gamle arbejderkvarter med røde mursten. Det har vi så genskabt med de røde håndskårne sten,« siger Nille Juul-Sørensen.

På Vesterbro dominerer de røde teglsten, og det »rå look« har arkitekterne villet videreføre nede på stationerne. Derfor er væggene her beklædt med håndlavede teglsten i tre forskellige røde nuancer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente.

Under vandet ved Gammel Strand

Andre steder har det ikke været helt så enkelt at få lokale præg med ned i metroen – som på Gammel Strand, der ligger under kanalen.

Gammel Strand med råhvide keramiske paneler og origamilofter. Her kommer inspirationen fra, at stationen ligger under vand, og at man her skal fornemme solen, der glimter i vandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reginaldo Fonseca.

»Hele ideen er, at du kommer ned ad en lang rulletrappe og ud i et kæmpe stort rum, som er beklædt med keramiske fliser. Nogle er glatte, andre matte og andre ru. Det lys, der er, gør, at du får fornemmelsen af vand, som solen rammer. Det blinker en lille smule – det er for at fortælle, at der er et liv over det her vand, men du er under det lige nu,« siger han.

På Vibenshus Runddel er det hvide keramiske paneler med farvede kanter og origamilofter, der kommer til at dominere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente.

Anderledes er fortællingen på Vibenhus Runddel. Her er temaet fodbold, da det ligger tæt på Parken.

»Når du kommer ind i stationen, er den lys og venlig, men når du bevæger dig ned gennem stationen og begynder at kigge tilbage, kommer alle farverne frem. Vi kunne ikke kun have FCKs farver, for det er jo også et nationalt stadion, så vi har taget en masse klubfarver. Du vil måske først opdage det senere og sige: Nårh, det er alle fodboldfarverne!«

På stationen Rådhuspladsen består vægbeklædningen af sorte glaspaneler, der skal reflektere »det farverige skær fra byrummet omkring stationen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente.

En »ekstra oplevelse«

Når alle stationer er forskellige, handler det ikke kun om æstetik, understreger Nille Juul-Sørensen.

»Stationerne er tegnet til mennesker, ikke til arkitekter og togfreaks,« konstaterer han og fortæller, at det også handler om navigation. For eksempel er Østerport og Hovedbanegården beklædt med rød, hvilket betyder, at man her kan skifte til S-tog.

Kongens Nytorv, hvor vægbeklædningen består af grå skiferpaneler, og hvor lofterne er designet efter den gamle papirteknik origami. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reginaldo Fonseca.

»Du kan tælle stationer, men du kan også tydeligt se, at det her er »min« station. Men det er klart – vi håber også, at det giver en ekstra oplevelse. Det skal også gerne være sådan, at når du kommer hjem, kan du huske, at der er et dejligt lysindfald, eller at du er stødt på en sjov detalje. Men det vigtige er selvfølgelig, at du føler dig sikker, og at du ved, hvad du skal,« siger han.

Nuuks Plads med teglsten i grå, sorte og brune nuancer ligger nær Hans Egedes Gade, og navnet er en hilsen til det grønlandske folk, skriver Metroselskabet: »Indretningen er inspireret af det tidligere Landsarkiv, og teglstenenes farver spejler skiferen på denne bygning.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Reginaldo Fonseca.