Om godt tre uger stryger det første metrotog gennem Cityringen, der forbinder byens brokvarterer, København K og Frederiksberg på en ny måde. Nu vil man på få minutter kunne skifte scene fra grønne lindetræer på Frederiksberg Allé til rødt murstensbyggeri på Enghaveplads og udsigt til Christiansborg fra Gammel Strand.
Hvert kvarter sit særpræg
Men det er ikke kun over jorden, at metrobrugere snart kan opleve forskellige kvarterer på kort tid. De i alt 17 stationer vil for de flestes vedkommende være vidt forskellige og designet efter det kvarter, de ligger i.
Nille Juul-Sørensen, arkitekt »Vi ville ikke lave sådan noget Mickey Mouse, så det er »up in your face«. Det skulle være stille og meget dansk – lidt underspillet.«
Når man tager turen ned under jorden på stationen Frederiksberg Allé, bliver man for eksempel mødt af grønne keramiske paneler som en hilsen til alleens træer og kommunens grønne profil, mens lyse teglsten på stationen Nørrebro Runddel tager afsæt i de mange monumenter på Assistens Kirkegård og det omkringliggende byggeri.
På stationen Marmorkirken er panelerne derimod skabt i sandsten, hvilket er det samme materiale, som de kendte palæer i Frederiksstaden rundt om kirken er bygget af.
»Da vi tegnede den første Metro, handlede det om at skabe sikkerhed og konformitet, fordi det var første gang, man kørte under jorden herhjemme. Så de første var grå og ens, og det var fint, for det gav ro. Men nu kan vi godt spille noget mere – uden at overspille,« siger Nille Juul-Sørensen fra arkitektur-, ingeniør- og designvirksomheden Arup, der har været hovedarkitekt på stationernes design og arkitektoniske udformning.
»Råt look« på Vesterbro
Sammen med sine kolleger har han travet byens kvarterer tynde for at lede efter inspiration til lokale detaljer, der skulle med under jorden.
»Vi ville ikke lave sådan noget Mickey Mouse, så det er »up in your face«. Det skulle være stille og meget dansk – lidt underspillet,« siger Nille Juul-Sørensen.
På Enghave Plads er væggene beklædt med håndlavede røde teglsten i tre forskellige røde nuancer. Her har arkitekterne villet skabe en sammenhæng til Vesterbros mange teglstensbygninger og tiden som råt arbejderkvarter.
»Enghave Plads repræsenterer det gode, gamle arbejderkvarter med røde mursten. Det har vi så genskabt med de røde håndskårne sten,« siger Nille Juul-Sørensen.
Under vandet ved Gammel Strand
Andre steder har det ikke været helt så enkelt at få lokale præg med ned i metroen – som på Gammel Strand, der ligger under kanalen.
»Hele ideen er, at du kommer ned ad en lang rulletrappe og ud i et kæmpe stort rum, som er beklædt med keramiske fliser. Nogle er glatte, andre matte og andre ru. Det lys, der er, gør, at du får fornemmelsen af vand, som solen rammer. Det blinker en lille smule – det er for at fortælle, at der er et liv over det her vand, men du er under det lige nu,« siger han.
Anderledes er fortællingen på Vibenhus Runddel. Her er temaet fodbold, da det ligger tæt på Parken.
»Når du kommer ind i stationen, er den lys og venlig, men når du bevæger dig ned gennem stationen og begynder at kigge tilbage, kommer alle farverne frem. Vi kunne ikke kun have FCKs farver, for det er jo også et nationalt stadion, så vi har taget en masse klubfarver. Du vil måske først opdage det senere og sige: Nårh, det er alle fodboldfarverne!«
En »ekstra oplevelse«
Når alle stationer er forskellige, handler det ikke kun om æstetik, understreger Nille Juul-Sørensen.
»Stationerne er tegnet til mennesker, ikke til arkitekter og togfreaks,« konstaterer han og fortæller, at det også handler om navigation. For eksempel er Østerport og Hovedbanegården beklædt med rød, hvilket betyder, at man her kan skifte til S-tog.
»Du kan tælle stationer, men du kan også tydeligt se, at det her er »min« station. Men det er klart – vi håber også, at det giver en ekstra oplevelse. Det skal også gerne være sådan, at når du kommer hjem, kan du huske, at der er et dejligt lysindfald, eller at du er stødt på en sjov detalje. Men det vigtige er selvfølgelig, at du føler dig sikker, og at du ved, hvad du skal,« siger han.
