Holger Dahl: Kan Per Arnoldi redde klimaet? Næppe

Arnoldis lille animation GLOBAL WARNING/GLOBAL WARMING bliver med støtte fra Ny Carlsbergfondet præsenteret for verdens ledere ved World Economic Forum i Davos.

Blå og rød har alle dage været Per Arnoldis farver. Nu bruger han dem også til sin GLOBAL WARNING/GLOBAL WARMING animation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

I denne uge mødes verdens mægtigste og mest indflydelsesrige mennesker i Davos i Schweiz for at diskutere verdens tilstand – eller mangel på samme, kunne man sige. Mærsks bestyrelsesformand, med Harry Potter-navnet Jim Hagemann Snabe, har allerede meldt ud, at han gerne vil opfinde en ny form for kapitalisme på mødet. Det er med andre ord store tanker og store tænkere, vi har at gøre med dernede i Alperne.

Ud over Snabes tanker om en ny og ansvarlig kapitalisme har Ny Carlsbergfondet sørget for, at vi fra Danmark også kan sende en lille 10 sekunder lang animation, der måske – måske – kan redde verden.

GLOBAL WARNING/GLOBAL WARMING

Det er Per Arnoldi, der har udtænkt og med fondens hjælp fået produceret »Global Warning/Global Warming« –projektet, der i al sin enkelhed viser et lille rødt matadorhus, der drukner i et arnoldiblåt hav, mens vi på lydsiden hører et ur, der tikker skæbnesvangert. »The ice is melting!« fristes man til at råbe, når man ser filmen. »At the poles«.

»Arnoldis ting er direkte og lige på som en popsang, hvor hjerte altid rimer på smerte, og derfor fungerer de så godt - som plakater.«


Et blåt hav, et rødt hus, lyden af et ur og en spinkel typografi med Arnoldis yndlingsskrift, den i dette tilfælde perfekt navngivne Futura – det lyder simpelt, og det er det også. Per Arnoldi er en fremragende plakatkunstner, og hans kunst består blandt andet i en evne til at omfavne det banale. Arnoldis ting er direkte og ligepå som en popsang, hvor hjerte altid rimer på smerte, og derfor fungerer de så godt – som plakater.

Global Warning/Global Warming-projektet har været vist på billboards ved FNs klimatopmøde sidste år, på 40 Cities-konferencen i København og på COP 25 i Madrid for nylig og nu altså på World Economic Forum i Davos. Om ikke andet må man beundre Arnoldis netværksevner og fremragende sans for markedsføring.

Et postkort fra 80erne

Spørgsmålet er naturligvis, om projektet reelt ændrer noget. Ud over enkelheden er en anden af Arnoldis styrker uforanderligheden. Han har holdt fast i sine farver og sine temaer siden de tidlige 70ere, da han første gang dukkede op på scenen. Dén genkendelighed gjorde hurtigt Arnoldi til et brand. Og det i en sådan grad, at enhver plakat fra Arnoldis hånd i lige så høj grad, som den er en reklame for, hvad den nu skal reklamere for, også er en reklame for Per Arnoldi. Dette gælder naturligvis mere i Danmark end i udlandet, hvor han trods alt næppe er almindeligt kendt.

Imidlertid kan man ikke lade være med at spørge sig selv, om ikke tiden – tiktak, tiktak, tiktak – ironisk nok er løbet fra både symbolikken og tilgangen i Global Warning/Global Warming-projektet. Det virker mest af alt som et postkort fra 1980erne, iscenesat med en flashanimation fra 00erne.

Og i forhold til klimaforandringernes bogstaveligt talt brændende platform virker både tegneseriestilen og det fiffige ordspil en smule for indolent selvtilfredse til for alvor at ryste nogen eller noget. Der er noget næsten hyggeligt og nostalgisk over den lille film. Man kunne ønske, at Arnoldi ville gå tilbage til tegnebordet og virkelig arbejde med stoffet, for der er ingen tvivl om, at han kunne skabe en slagkraftig kampagne, hvis han, måske med assistance fra nogle yngre kræfter, ville komme ind i nutiden. The ice is melting.