Endelig en klimaløsning, der ikke gør dig træt som til en børnefødselsdag

Midt i Københavns Sydhavn er en kedelig græsrabat blevet forvandlet fra søvnigt hundelufterområde til et meget vellykket stykke social klimakunst.

Scandiagades klimaprojekt er både bro og bassiner. Den neongule farve er en hilsen til landskabsarkitekt og professor Steen Høyer og hans Nørrebropark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

»Only Happy When It Rains«, hed en ironisk sang fra 1990erne. Det var en anden tid – og før klimaforandringerne for alvor havde meldt deres ankomst i vores kollektive bevidsthed. Bandet Garbage, som stod bag sangen, gjorde nar af de angstfyldte, sortklædte teenagere, der dengang var normen.

I dag er situationen en anden. Monsterregn er blevet et almindeligt begreb, og den opvoksende generation er både bange og vred over de nødvendige forandringer, som den nye klimavirkelighed vil føre med sig. Men der er nye tider på vej. I Scandiagade i Sydhavnen er beboerne ikke længere bekymrede, når det regner. Måske er de ligefrem glade.

Den store klimaplan

I København har kommunen siden det store skybrud i 2011 arbejdet med en gennemgribende klimaplan, og overalt i byen bliver der lavet projekter, der skal beskytte byen mod oversvømmelser. I de senere år har vi set projekter ved Sankt Annæ Plads i Indre By, i Klimakvarteret ved Skt. Kjelds Plads på Østerbro og i Nordvest. Det snedige er, at Kommunen og dens rådgivere i forening har fundet ud af, at klimasikring ikke behøver at være store, kedelige, tekniske anlæg, men at man ved at bruge den såkaldte »dobbeltprogrammering« kan få flere ting på en gang: Man kan kort sagt opgradere både byrum og boligkvarterer ved at give de nødvendige klimaløsninger en form, der kan andet end blot opsamle regnvand. Denne strategi har været fulgt i et par år nu, og de første resultater begynder at vise sig. På Sankt Annæ Plads har firmaet Schønherr gjort sig stor umage med at bevare pladsens rolle og udseende som klassisk byrum, mens SLA på Sankt Kjelds Plads har gjort sig lige så store anstrengelser for at pege på områdets nye status som vandopsamler.

I Scandiagade har tegnestuen 1:1 Landskab med sit klimaprojekt i gadens grønne midterrabat lagt sig lige midt imellem de to nævnte strategier og udviklet et meget vellykket projekt, der både er opholdsrum, passage og regnvandsbassin – og hele tiden synligt og forståeligt som alle tre dele.

Ankers hjemmebane

Sydhavnen har længe været lidt af et problembarn i Københavns byudvikling. Bydelen blev udviklet i det tyvende århundredes første halvdel med AKB (Arbejdernes Kooperative Boligforening) som den store igangsætter. I mellemkrigstiden rasede tidens toneangivende arkitekter mod den manglende planlægning i bydelen, hvor store veje og store karreer fik lov til at brede sig om kap med industri og servicevirksomheder uden anden styring end viljen og evnen til at bygge. Kritikken gjorde ikke indtryk på udviklingen, og Sydhavnen blev sin helt egen. En bydel lidt på kanten af metropolen, solidt funderet i arbejderbevægelsen og med en meget homogen befolkning. Notorisk boede Anker Jørgensen herude hele sit voksne liv, også mens han var statsminister.

I takt med byens, samfundets og arbejderbevægelsens forandring har bydelen ændret sin sociale sammensætning, og efterhånden er det blevet tydeligt, at Sydhavnen ville have godt af et såkaldt »kvartersløft«. En indsats, der kan opgradere både boligmassen og de offentlige udearealer. Da klimadagsordenen meldte sig, så man muligheden for at slå to fluer med et smæk - og altså lade klimaprojekterne stå for opgraderingen.

»Klimaprojektet i Scandiagade kan rumme og forsinke 1.500 m3 regnvand, der så ikke belaster kloaknettet og løber ind i karreernes kældre, men samtidig med klimasikringen skaber projektet også en serie oplevelser, der vil trække beboerne ud af deres gårde og på den måde medvirke til mere byliv her i Sydhavnen.«


Klimaprojekt og kvartersløft

Det er et sådant projekt, der er blevet virkeliggjort i Scandiagade. Her på kanten af det, der hedder Industritrekanten – mellem Borgmester Christiansens Gade og Sydhavnsgade – ligger der en række store karrébebyggelser, som naturligt nok orienterer sig mod deres indre gårdrum. Klimaprojektet i Scandiagade kan rumme og forsinke 1500 m3 regnvand, der så ikke belaster kloaknettet og løber ind i karreernes kældre, men samtidig med klimasikringen skaber projektet også en serie oplevelser, der vil trække beboerne ud af deres gårde og på den måde medvirke til mere byliv her i Sydhavnen.

Kvarteret har stadig en stærk selvbevidsthed, så det har i høj grad været en del af projektet at involvere alle bydelens borgere. Konsulentvirksomheden Nueva har sammen med 1:1 Landskab stået for den del af processen - og resultatet er blevet et koncept, der består af en serie bassiner, som også er haver.

Et af bassinerne er en lille nyttehave med højbede. Her kan man både dyrke krydderurter og slikke solskin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Foto: Linda Kastrup.

Hen over bassinerne løber en slynget neongul gangbro, der oven i købet på strategiske steder er udstyret med ægte københavnerbænke. Gangbroen formår at være attraktion og stiforløb på en gang uden at falde i gøglerfælden, som så meget andet »sjovt« bydesign gør for tiden. For at understrege, at vi taler om bassiner mere end haver, er de otte fordybninger blevet udstyret med swimmingpoolstiger – også i neongul. En sjov pointe, der ligesom broen lander på den rigtige side af det fjollede. De otte bassinhaver, som er blevet programmeret af beboere og arkitekter i fællesskab, er: en skov-lege-have, en sommerfuglehave, et strandbassin med hængekøje, et bassin med nyttehaver, et bakkelandskab, en stenhave, et bassin inspireret af området »Tippen« og en indhegnet forsøgshave, hvor bynaturen får lov til udfolde sig frit uden indblanding fra plejefolk. Forsøgshaven skal ifølge arkitekterne give viden om, hvordan naturen opfører sig inde i byen, hvis den ikke bliver styret.

Humør uden overbud

Mellem bassinhaverne er der pladser til ophold. Med en slynget bænk, med borde – og sandelig også med kulørte lamper i træerne – i en gestus, der igen virker rigtig her uden at blive til karikatur. Hele forløbet fra Borgmester Christiansens Gade til Scandiagade er præget af en venlig formvilje, et engagement og en lyst til at involvere sine besøgende, der virker forfriskende og meget vellykket. De store gamle træer, der har fået lov til at blive stående gør naturligvis deres, men samtidig har 1:1 Landskab med en omhu for detaljen, med nogle meget fine belægninger og med den levende gangbro sørget for, at hver eneste meter i forløbet har noget at byde på – men på en sammenhængende og homogen måde, der ikke forfalder til programmæssig overbudspolitik som så mange andre projekter i genren, hvor man en gang imellem bliver træt som til en børnefødselsdag af al den råben på opmærksomhed, man præsenteres for.