Københavns første klimakvarter er en herligt rodet, romantisk drøm. Men der er ét problem

Østerbros mærkeligste kvarter - det ledløse og ufokuserede Sankt Kjelds Kvarter omkring Bryggervangen - har fået en tilføjelse af vildtvoksende, slynget såkaldt bynatur - og lige netop her fungerer det, må Deres normalt skeptiske Københavnersnude modvilligt indrømme.

Sankt Kjelds Plads er blevet Københavns mest vildtvoksende klimaplads - den romantiske urskov er kommet til Østerbro Linda Kastrup

Sankt Kjelds Kvarter eller Bryggervangen bag Lyngbyvejen og Jagtvej er et sted, hvor jeg altid farer vild. Mens hele resten af Østerbro har en klar struktur og tydelige fikspunkter med Fælledparken, Østerbrogade, Jagtvej og Lyngbyvejen som de store organiserende elementer, forsvinder enhver kobling til Københavns store sammenhæng, når man bevæger sig ind i kvarteret. Udskridende og til tider uhyggeligt erhvervsbyggeri (Danmarks Statistik!!) dominerer den ene ende af kvarteret, mens lige så udskridende, men totalt anonyme blokke dominerer den anden. Samtidig er alle vejforløb vendt og drejet i forhold til Østerbros normale retninger, og derfor bliver det for mennesker uden GPS nærmest umuligt at finde vej i det mystiske kvarter.

De røde grunde

Grunden til miseren kan som altid findes i Københavns historie. De gamle arealer tilhørte oprindeligt byen og var før de store brande i 1700-tallet stillet til rådighed for byens bryggerlaug - heraf navnet. Imidlertid blev København beordret til at sælge sine fjerntliggende grunde for at skaffe penge til genopbygningen af byen efter den sidste store brand i 1795. Kommunen parerede ordre, men fik indføjet forskellige klausuler på grundene og fik desuden indskrevet i salgsaftalen, at der skulle betales en afgift til kommunen ved videresalg. Grundene med disse klausuler blev markeret med rødt på stadskonduktørens kort, og derfor hed de i kommunen i mange, mange år intet andet end »de røde grunde«.