Arkitekturanmeldelse: Her er Danmarks smukkeste affaldsskur

Ved Holbergskolen i Emdrup har Krydsrum Arkitekter sammen med skolens elever og ansatte designet et affaldsskur – af affald.

Et bindingsværkskur med et patchwork af forskellige overflader. Næste Skuret ved Holbergskolen i København er bygget af genbrugsmateriale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det ligner en patchworkalpehytte eller noget, der kunne være en candyflossbod på Dyrehavsbakken, men er måske fremtiden. Et stykke genbrugsarkitektur, der fungerer, ser festligt ud og – vigtigst af alt – har indbygget god samvittighed.

Byggeriets CO2-udledning er et relativt oplagt håndtag at skrue på, hvis vi skal reducere den generelle CO2-udledning i Danmark. Produktionen af stort set alle moderne byggematerialer udleder store mængder CO2, ligesom transporten af materialerne gør det. Altså arbejder stadig flere arkitekter med såkaldt »upcycling« – et avanceret ord for genbrug. Ideen er, at nutidens affald er fremtidens byggemateriale.

I forlængelse af denne tanke udskrev entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen i 2018 konkurrencen Upcycle Challenge, der med et skur bygget af genbrugsmaterialer blev vundet af Krydsrum Arkitekter. Sammen deltog entreprenør og arkitekt året efter i Realdanias Circular Construction Challenge og vandt også denne.

Nu er et firma blevet dannet, affaldsskuret er klar til at erobre verden, og den første udgave er blevet opført og nomineret til Årets Arne – en hæderspris, der hvert år uddeles af Akademisk Arkitektforenings københavnsafdeling.

Det bløde filtrerede lys inde i skuret får sammen med de gedigne materialer skolens elever til at ønske, at skuret kunne bruges til andet og mere end affaldscontainere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Næste Skur

Konceptet har fået navnet Næste Skur, og den første udgave er noget så passende som et affaldsskur, der er blevet opført til Holbergskolen på Frederiksborgvej mellem Bispebjerg og Emdrup i København.

Holbergskolen, som er opført i midten af 1950erne og er tegnet af Carl H. Nimb, er et klassisk og tidstypisk stykke dansk normalfunkis af den type, perioden er så rig på. Skolen er for nylig blevet renoveret af Kant Arkitekter, og det er i forbindelse med denne renovering, at det nye skur er blevet skabt.

Skuret står lavt på grunden og danner en fornem overgang mellem skolens klare æsker i rød tegl og parcelhuskvarteret ved siden af. Her i kvarteret langs Frederiksborgvej er enfamiliehusene lave, og størrelserne beskedne. En verden, som skuret ubesværet glider ind i.

»Man får uvilkårligt lyst til at røre ved de udfyldte felter og de varierede materialer. Helt banalt føler man sig godt tilpas i nærheden af næsteskuret.«


En sammenhængende verden

Også materialemæssigt falder det prisnominerede skur gnidningsløst ind i Holbergskolens univers af røde mursten, træ, beton, glas og generelt gode materialer. Det er opført på skruefundamenter som en slags bindingsværk med en overordnet gitterkonstruktion i solide genanvendte stolper og bjælker som den bærende struktur.

Skuret vender gavlfacaden mod skolens røde længe og afviger på den måde bevidst fra skolens overordnede struktur, men det er faktisk elegant placeret, fordi netop saddeltaget og den ret flade gavl er noget, genbrugsskuret har til fælles med villakvarteret bag det.

Bindingsværkets »murfelter« er udfyldt af et patchwork af indsamlede byggematerialer – både fra skolens renovering og fra andre københavnske byggepladser.

Fremgangsmåden minder om den, der benyttes af den kinesiske arkitekt Wang Shu. Han har i flere år arbejdet med genanvendelse af byggematerialer og er i det hele taget bannerfører for en slags »ny beskedenhed« i arkitekturen.

Også Lendager Arkitekter har i stor skala bevæget sig ind i patchworkverdenen og har med Ressourcerækkerne i Ørestad opført et helt boligprojekt med genanvendte teglplader i facaden.

De mange materialer skaber en stor overflademæssig rigdom, men af og til tipper konceptet over i det pjattede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Et lege- og læreskur

Krydsrum Arkitekter og Næste Skur projektet bevæger sig i højere grad i Wang Shu-territorium, og ganske som i kineserens mange projekter er materialiteten og stofligheden i skuret meget appellerende.

Der er en lødighed, man normalt aldrig finder i et affaldsskur, i både udtrykket og i materialerne. Og man forstår umiddelbart, hvorfor skolens elever ville ønske, at de kunne bruge skuret til at lege i. Lærerne siger da også, at de bruger det i undervisningen, både når de snakker om bæredygtighed og eksempelvis også i forbindelse med matematiktimer.

Man får uvilkårligt lyst til at røre ved de udfyldte felter og de varierede materialer. Helt banalt føler man sig godt tilpas i nærheden af næsteskuret. Problemet opstår, når man rent faktisk går tæt på, for de simple samlinger, de rå afslutninger og de mere jævne materialer, der også indgår i kompositionen, stikker i øjnene og får denne anmelder til at overveje, om skuret som ren arkitektur i højere grad er gimmick end virkelighed.

Ideen og det principielle i projektet er på alle måder rosværdigt, men på denne anmelder og iagttager har verdens første Næste Skur desværre den utilsigtede bivirkning, at det gør opmærksomt på alt det, det kunne have været, men ikke er. Endnu.