Få minutter inde i samtalen sagde kulturministeren det direkte til Berlingskes chefredaktør: Du har også »en stor del af ansvaret«

Som den ottende minister var Ane Halsboe-Jørgensen mandag eftermiddag forbi Berlingskes bygning i det indre København. Her havde hun en »demokratisk samtale« med ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen. Den socialdemokratiske kulturminister fik blandt andet mulighed for at uddybe sin regeringschefs krasse kritik af pressen.

De »demokratiske samtaler« er foranlediget af, at statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt en dyb bekymring for kvaliteten af netop den demokratiske samtale i medierne og i den politiske debat herhjemme. Mandag deltog kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i arrangementet. Mathias Eis

Samtalen havde været i gang i ganske få minutter.

Som den ottende og foreløbigt sidste S-minister var Ane Halsboe-Jørgensen inviteret til en »demokratisk samtale«, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt dyb bekymring for kvaliteten af den demokratiske samtale i medierne og i den politiske debat herhjemme.