Dagen før jeg skal møde Nikolaj Bøgh i hans hjem, bliver vi indhentet af virkeligheden. Hans søn er testet positiv for covid-19, og den konservative rådmand fra Frederiksberg, som selv kortvarigt har måttet bide i tæppet, foreslår, at vi henligger interviewet til »skærmformat«, som han udtrykker det.
Det er der ikke meget format over, konstaterer vi, da vi et døgns tid senere sidder bænket over for hvert vores grynede skærmbillede. Min forbindelse slår knuder, men mest fordi jeg ikke er så velbevandret i teknologien. Bøgh guider mig tålmodigt frem til de rette indstillinger. Vi er begge født i 1969, men han virker, som om han er med ’på beatet’.
Del:
