»Hvis jeg bevidnede det her optrin, hvor nogen råber noget dybt afskyeligt ad et barn, så ville jeg da for det første sikre mig, at barnet er okay, og for det andet træde imellem og sige: Hvad fanden har du gang i?«
Med de ord går folketingspolitikeren Steffen Larsen (LA) ind i debatten om den 12-årige jødiske dreng, der blev verbalt overfaldet på åben gade af en voksen mand.




