Hvis den konservative historiker Christian Egander Skov skal pege på to borgerlige, som udstiller blå bloks svaghed, så peger han på Venstre-politikeren Jan E. Jørgensen og debattøren Jarl Cordua.
De gør skade på det borgerlige Danmark, mener han. Og det gør de, fordi de debatterer på en måde, som er symptomatisk for den krise, som ifølge ham har ramt borgerligheden. En krise, som han diagnosticerer og dissekerer i en ny bog, »Borgerlig krise«. Hvad den krise handler om, og hvordan de to liberale debattører gør skade på det borgerlige Danmark, vender vi tilbage til.




