»Min udenrigspolitik vil altid sætte det amerikanske folks interesser og sikkerhed over alt andet. Det er nødt til at være det første. Nødt til. Det vil være grundlaget for en hvilken som helst beslutning, som jeg vil træffe.«

Sådan lød det, da Donald Trump under valgkampen mod Hillary Clinton i efteråret 2016 redegjorde for sin udenrigspolitik i en tale, der udløste kuldegysninger og dommedagsvisioner om Tredje Verdenskrigs snarlige udbrud hos en hel garde af liberale og venstreorienterede tilhængere af den gamle internationale retsorden.