X-Factor bliver afholdt uden publikum
Når »X-Factor« fredag løber over skærmen bliver aftenens liveprogram uden tilskuere, skriver Ekstra Bladet.

Når »X-Factor« fredag løber over skærmen bliver aftenens liveprogram uden tilskuere, skriver Ekstra Bladet.

København. Det populære sangprogram "X-Factor" bliver afholdt uden publikum fredag aften.
Det bekræfter Have Kommunikation, der står for pr-arbejde i forbindelse med programmet, til Ekstra Bladet.
Programmet, hvor amatørsangere prøver at vise deres værd bag en mikrofon, må altså se bort fra opbakningen fra venner og familie fredag aften.
»X-Factor« følger dermed en stribe andre arrangementer, der også afholdes uden tilskuere på grund af frygt for coronavirus.
Programmet optages normalt live med publikum.
Tidligere i dag oplyste DR, at lørdagens melodigrandprix også bliver uden tilskuere.