Når danske soldater, der havde været udsendt til FN-missionen i Balkan i 90erne, kom retur, var det for manges vedkommende med ar på sjælen.

Flere er mange år senere blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress (ptsd), og over 400 veteraner har siden søgt om erstatning for tabt erhvervsevne på grund af udsendelsen.

Men er vi så i dag blevet bedre til at håndtere alt det, der følger med at have været udsendt til krig og ødelæggelse?

Noget tyder på nej.

En ny undersøgelse fra forskningscentret VIVE blotlægger således, hvordan psykiske mén på otte år er steget voldsomt blandt de i alt 27.520 soldater, der har været udsendt for Danmark mellem 1992 og 2012.

I 2018 havde næsten hver fjerde – 24 procent – af de tidligere udsendte efterfølgende enten fået konstateret en psykiatrisk lidelse, købt medicin mod psykiske lidelser eller begge dele. I 2010 lød den andel på 15 procent.

Knap hver tiende – ni procent – har fået konstateret en decideret psykiatrisk diagnose. Herunder er andelen med en ptsd-diagnose på otte år mere end fordoblet fra 2,4 procent i 2010 til fem procent i 2018.

Jo flere kamphandlinger, jo flere mén

De fleste soldater, der har fået en psykiatrisk diagnose de seneste ti år, har været på missioner i Irak og Afghanistan, men også Balkan-veteraner fra 1990erne har fået stillet diagnoser mange år efter udsendelsen.

Blandt de soldater, der har fået ptsd-diagnoser siden 2010, er der en stor andel af førstegangsudsendte til Irak eller Afghanistan.

Jo flere kamphandlinger et hold soldater har været eksponeret for på en mission, jo flere på holdet har efterfølgende fået en psykiatrisk diagnose, viser analysen fra VIVE.

Tallene er alvorlige, men er ifølge seniorforsker fra VIVE Stéphanie Vincent Lyk-Jensen ikke udtryk for, at man ikke er blevet bedre til at håndtere veteranernes psykiske mén. Tværtimod. I dag er vi blevet bedre til at opfange dem, lyder det.

»Det er en voldsom stigning i antallet af diagnoser. Fordoblingen kan delvist forklares med de hårde missioner i Irak og Afghanistan. Derudover har veteranpolitikken fra 2010 styrket støtten til de tidligere udsendte, så flere med psykiske mén bliver opsporet og får hjælp. Det har bidraget til at øge antallet af registrerede diagnoser,« siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, som leder projektet.

Spørger man til gengæld formanden for Soldaterlegatet, Peter Højland, kalder tallene på mere hjælp. Det siger han til Politiken.

»Det er moralsk uansvarligt ikke at hjælpe den enkelte. Det er også en forfærdelig dårlig investering for samfundet ikke at behandle så godt og så tidligt som muligt«, siger Peter Højland.

Forskningsprojektet Returning Soldiers, hvor VIVE har undersøgt, hvordan det efterfølgende er gået de 27.520 danske soldater, som har været udsendt mellem 1992 og 2012, blev fremlagt på Veterankonferencen 2022 tirsdag i denne uge.