»Vi har sat et bekosteligt program i gang, og det er langt fra sikkert, at det er en vindersag«

Regeringens skolepulje på 500 mio. kr. belønner skoler, som løfter fagligt svage elever. Men på mange vinderskoler falder årgangens samlede gennemsnit, viser ny Cepos-analyse. Tænketanken antager, at ressourcer tages fra de stærke elever. Det afviser to af skolerne.

Med en pengetank på en halv milliard kr. belønner regeringen skoler, som løfter fagligt svage elever. Men på mange af vinderskolerne falder årgangens samlede gennemsnit, viser ny Cepos-analyse. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Det koster mere end penge at løfte fagligt svage elever ved hjælp af den såkaldte skolepulje, og en del af regningen ender øjensynligt hos fagligt stærke elever i form af dårligere karakterer. Sådan konkluderer den borgerlig-liberale tænketank Cepos med en ny analyse af regeringens højt profilerede projekt.

Et solidt fagligt skub fremad var ellers, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) lagde op til, da de i 2017 præsenterede skolepuljen. Med en pengetank på en halv milliard kr. belønner den ad tre omgange folkeskoler, der reducerer andelen af elever, som får under karakteren 4 ved 9. klasses bundne prøver i dansk og matematik med fem procentpoint pr. år.

I september 2018 blev de første 63 skoler præmieret med i alt 84,5 millioner kr.

»Det er en stor succes for de mange børn, der nu forlader folkeskolen bedre rustet til livet,« sagde Merete Riisager, mens Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar kaldte det bl.a. »en god løftestang til dem, som ikke tidligere har formået at få alle elever med«.

Men med sin nye analyse indvender Cepos, at der ikke nødvendigvis er grund til jubel. Den viser, at hvor det samlede karakterniveau blev løftet for hele årgangen på 37 af de 63 vindende skoler, var der på 26 skoler ingen ændring eller et fald i karaktergennemsnittet.

Analysen påpeger, at selv et uændret karakterniveau for alle afgangselever på de vindende skoler er ensbetydende med, at de fagligt stærke elever har oplevet et fald i karakterniveau, når de svage elever har formået at udløse en præmie i kraft af karakterfremgang.

Og på den baggrund mener tænketanken, at de foreløbige erfaringer med skolepuljen mest af alt peger på, at den fungerer som et stykke ikke særlig effektiv omfordeling.

»Hvor svage elever er blevet løftet, er det langt hen ad vejen sket ved at forringe skolens indsats for de øvrige elever. Herved kan programmet nærliggende komme til at skubbe yderligere til søgningen væk fra folkeskolen til de frie grundskoler,« sammenfatter analysen.

De store tals lov

At motivere folkeskoler med penge, som de kan bruge efter eget ønske, er en ny metode på skoleområdet, og der er endnu kun et års eksamener at bedømme effekterne ud fra. Men Cepos' forskningschef, Henrik Christoffersen, ser ingen grund til at vente. I hans øjne er succesen også tvivlsom, når man zoomer ud fra elever og ser på hele klasser.

I når frem til, at der på 26 af de 63 skoler har været ingen eller negativ ændring i karaktergennemsnittet. Har det nødvendigvis noget med skolepuljen at gøre?

»For det første er vi i nærheden af, at de store tals lov gælder. Hvis det var en enkelt skole, kunne alle mulige omstændigheder gøre sig gældende. Men når det danner et mønster for mange skoler, må der være et gennemgående problem,« siger Henrik Christoffersen:

»Det andet jeg vil sige er: Hvem sidder aben på skuldrene af? Når man kræver en halv milliard kroner fra danske skatteborgere, har man en vis forpligtelse til at anskueliggøre, at der kommer noget godt ud af det. Analysen får ikke mig til at hovere, men vi har sat et bekosteligt program i gang, og det er langt fra sikkert, at det er en vindersag.«

Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos

»Analysen får ikke mig til at hovere, men vi har sat et bekosteligt program i gang, og det er langt fra sikkert, at det er en vindersag.«


Vi ved, det går op og ned på skoler – ligesom i showbiz. Kan effekterne lige så godt skyldes tilfældigheder?

»Selvfølgelig går karakterer op og ned, men udsvingene danner et tydeligt mønster: Der er nogenlunde lige mange skoler, hvor den samlede klasse vinder, og hvor den samlede klasse taber. Dér må vi tage de store tals lov i betragtning,« mener Henrik Christoffersen.

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet og har fulgt debatten om skolepuljen. Han har læst Cepos' analyse og mener, at den fjerner noget af den glans, som regeringen har kastet over skolepuljens foreløbige resultater.

»Overordnet set mener jeg, at Cepos' analyse holder vand. Og den manglende effekt af pujlen, som Cepos påpeger, er overvejende korrekt. Jeg vil gerne tilføje, at hvis man skal lægge den til grund for beslutninger, kræver det nok et års erfaringer mere, så vi får en større sikkerhed,« siger Per Nikolaj Bukh.

Nej, vi sjofler ikke stærke elever

Men hvorfor har 26 skoler haft status quo eller tilbagegang i karaktergennemsnittet? Cepos kalder det i analysen »nærliggende«, at nogle skoler har valgt at satse på et løft af de svage elever ved at bruge ressourcer på dem, som tages fra de stærke elever. Men om det er tilfældet, har Cepos ikke undersøgt.

Herstedvester Skole i Albertslund er én af de 26 skoler, der er belønnet fra skolepuljen, men hvor årgangens samlede karaktergennemsnit er gået tilbage. Her afviser skoleleder Ulla Olin, at skolen har taget ressourcer fra fagligt stærke elever for at løfte svage.

Ulla Olin, leder på Herstedvester Skole i Albertslund

»Vi får penge fra nogle sociale puljer, og der er særlige ressourcer til de svage, så de aldrig tages fra de stærke.«


»Vi får penge fra nogle sociale puljer, og der er særlige ressourcer til de svage, så de aldrig tages fra de stærke. At gennemsnittet er gået tilbage, er bekymrende, men ikke tilsigtet. Og vi skal fremover være meget opmærksomme på at løfte alle elever fagligt,« siger Ulla Olin.

En anden af de 26 skoler er Ulkebøl Skole i Sønderborg, hvor skoleleder Elin Lei Bergmann også afviser Cepos' antagelse. Skolen kvalificerede sig til projektet, fordi én klasse på én årgang præsterede dårligt i matematik. Nu sætter skolen kræfter fra sit ressourceteam ind på bestemte elever i 9. klasse, som har brug for et løft, og som typisk tages ud af klasselokalet. Kræfterne tages ikke fra de stærke – tværtimod.

Weekendavisen har tidligere fået aktindsigt i skolernes afrapporteringer til ministeriet, hvor de beskriver, hvad de har gjort for at løfte eleverne. Afrapporteringerne viser modstridende resultater: Nogle skoler har fået penge uden at ændre undervisningen, mens andre har iværksat alverdens tiltag uden held.

Skolepuljen har løbende været diskuteret blandt skolefolk og forskere. En indvending har været, at der er et stort element af usikkerhed forbundet med succeskriteriet: F.eks. kan én årgang på én skole have nogle fagligt svage elever, som trækker hele klassen ned, mens den næste årgang, som rykker op i 9. klasse, samlet set er stærkere. Små tal og tilfældigheder kan på den måde afgøre meget, forklarer professor Per Nikolaj Bukh.

Han bemærker i øvrigt, at Cepos' analyse argumenterer for skolepuljens effekter på samme måde som Undervisningsministeriet. Og i den forstand er begge opgørelser lige rigtige eller lige problematiske, forklarer professoren.

419 dyre løft

En anden indvending mod skolepuljen har været, at man foreløbig ikke har fået ret meget for pengene. Det fremgår af et tidligere svar til Folketingets undervisningsudvalg, at den første udbetaling på i alt 84,5 mio. kr. gik til 419 elever – svarende til 195.000 kr. pr. elev.

Claus Hjortdal er formand for Foreningen Skolelederne og sidder i det udvalg, der følger projektet. Han vil ikke forholde sig til Cepos-analysens statistiske validitet.

»Men jeg synes, at Cepos sætter en stor finger på, at setuppet omkring det hér ikke er den bedste måde at bruge 500 millioner kroner på – effekten er for ringe,« siger han.

Berlingske har sendt Cepos' analyse til Undervisningsministeriet og bedt Merete Riisager forholde sig  til, om hun dels anerkender resultatet. Dels hvad hun mener om konklusionen.

Ministeren svarer følgende i en skriftlig kommentar:

»Formålet med regeringens skolepulje er at løfte de fagligt svage elever i folkeskolens ældste klasser, så flere elever får de færdigheder, der er nødvendige for at opfylde deres uddannelses- og jobdrømme. Skolepuljen er en ny og helt anderledes tilgang til folkeskolen, og derfor er jeg selvfølgelig enig med Cepos i, at puljen skal evalueres.«

Det skriftlige svar fortsætter:

»Ministeriet er af samme grund på trapperne med en uafhængig midtvejsevaluering, der ser på effekten af skolepuljen – om skolepuljen har været i stand til at løfte de fagligt svage elever, men også om puljen har medført utilsigtede effekter. Jeg ser frem til at få den evaluering, og på det grundlag tage en drøftelse af puljens effekt det første år.«

Imens ruller skolepuljen videre.