Vi har heppet, skreget og sunget for landsholdet – og nu gør præst og idrætsforsker status: Dette har vi lært af EM

Det europæiske fodboldmesterskab sluttede med en italiensk sejr søndag aften, men mesterskabets efterdønninger lever videre i Danmark. Så hvad har vi lært af EM? Berlingske har spurgt en sognepræst og en idrætsforsker.

Der var fest i gaderne, da Danmark vandt 4-0 over Wales i ottendedelsfinalen ved dette års EM. Billedet viser Sifs Plads på Østerbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et pludseligt hjertestop på fodboldbanen. En række overbevisende sejre. Og til sidst et nederlag i overtid.

Dette års danske EM-fortælling har haft sine dramatiske op- og nedture, inden Italien vand pokalen. Og turneringen har sat dybe sine spor i danskerne, der undervejs hujede og heppede på det danske fodboldlandshold med en kraft, der ikke er set længe, påpeger både sognepræst Sørine Gotfredsen samt idrætsforsker Hans Bonde.

De mener begge, at dette års europamesterskab i fodbold har lært danskerne noget. Men hvad er det helt præcist?

Det har Berlingske spurgt idrætsforskeren og sognepræsten om.

Idrætsforskeren: EM har lært os tre ting

Spørger man Hans Bonde, har det nyligt overståede EM skabt en national samlingskraft på niveau med »dynamitholdet« i 80erne og EM-sejren i 1992.

Idrætsforskeren peger på, at sammenholdet har fundet vej på et kærkomment tidspunkt.

Hans Bonde er professor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

»Dette års EM har givet os en mere sammentømret nation, og det har vi haft utrolig meget brug for. Vi har haft coronakrisen med afstand og med mistillid, fordi man har set på andre som potentielle smittebærere,« forklarer Hans Bonde, som også er historiker:

»Vi skal helt tilbage til befrielsen for at se scener, hvor Rådhuspladsen er fyldt med så mange tusinde mennesker, som vi har set under dette EM. Og det er den sammenhængskraft, som fodbold nogle gange kan give.«

EM har desuden givet Dannebrog ny vind i sejlene, mener idrætsforskeren, som peger på, at flaget på mange måder er blevet »allemandseje«. Hans Bonde henviser til, at den politiske højrefløj tidligere er blevet tillagt Dannebrog – men nu flager alle med den rød hvide fane.

»Dannebrog bliver hængt op alle mulige steder og er blevet et ukontroversielt tegn, som man kan hænge på sin altan uanset køn, etnicitet og politisk baggrund,« konstaterer han.

Hans Bonde forsker blandt andet i maskulinitet og sport, og med de briller på er landsholdets EM-præstation også interessant. Mesterskabet lærte os, at det er okay at vise følelser – og det blev udløst af en episode, påpeger forskeren:

»Da Eriksen kollapsede, udløste det nærmest landesorg. Udtrykket landesorg bruger jeg meget bevidst; i et par timer følte man, at han hang mellem liv og død.«

Få dage efter Christian Eriksens hjertestop stillede flere danske landsholdsspillere sig op foran rullende kameraer til en pressekonference, hvor de talte om episoden og kneb tårer.

»I kølvandet på hjertestoppet, så vi nogle ultramaskuline mænd vise følelser på tv. I stedet for at lukke ned, så åbnede de sig mod publikum, pressekorps og journalister og viste sårbarhed,« siger Hans Bonde.

Da Danmark spillede mod Belgien fem dage efter Christian Eriksens kollaps, blev bolden sparket ud af banen i tiende minut, hvorefter der blev holdt et minuts klapsalve for de danske spiller.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/Reuters/Ritzau Scanpix.

Præsten: Eriksens kollaps fik det »pompøse« i fodboldverdenen til at krakelere

Når Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist, sætter ord på, hvad Danmark har lært af dette års EM, skruer hun tiden tilbage til 2017.

Dengang vandt Kasper Schmeichel prisen som årets bedste mandlige fodboldspiller, og i den anledning holdt han en bemærkelsesværdig tale, hvor han bad om danskernes opbakning til landsholdet.

Den fire år gamle bøn fra Schmeichel har EM nu fået til at gå i opfyldelse, mener sognepræsten:

»Hele EM-forløbet har genoptaget forholdet mellem landsholdet og befolkningen,« siger hun.

Mest af alt har Europamesterskabet vækket den danske nationalfølelse og lært os, hvor »smuk« følelsen er. Dertil har turneringen lært os, hvor meget vi danskere har vænnet os til at pakke de nationale følelser lidt væk, mener Sørine Gotfredsen:

»Jeg er blevet overrasket over at se, hvor stort følelseshav, der kunne vækkes til live på så kort tid. Det viser noget om, at mange danskere lever med et stort behov for at samles om noget og tilkendegive, at man elsker sit land.«

Et sammenfald af tre »meget følelsesmæssige omstændigheder« har ifølge Sørine Gotfredsen fået bølger af nationale følelser til at skylle ind over danskerne. Hun forklarer de tre faktorer således:

»For det første ligger menneskets behov for at knytte sig til et sted – herunder en nationalitet – dybt i os. For det andet har landstræner Kasper Hjulmand forstået, at det var en del af hans arbejde at genoprette nationalfølelserne omkring landsholdet.«

Og så kom der den tredje dimension, som satte det hele i gang, påpeger sognepræsten: Da Christian Eriksen faldt om med hjertestop på banen.

Stjernespillerens kollaps har også haft en anden funktion. Hjertestoppet blottede menneskets skrøbelighed og fik fodboldverdenens »pompøse« facade til at krakelere, betoner præsten:

Sørine Gotfredsen er dansk journalist, forfatter, sognepræst og samfundsdebattør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Hjertestoppet har været med til at sætte sporten i perspektiv. Fodbold har i en rum tid arbejdet sig i en uheldig retning, hvor det har handlet om enorme summer af penge og rigtig meget korruption.«

»Noget af det pompøse og lidt latterlige univers omkring sporten krakelerede for os med hjertestoppet. Vi blev bragt tilbage til konfrontationen med den nøgne virkelighed, og Christian Eriksens fald har været med til at få mange mennesker til at spørge sig selv om, hvad der er vigtigt i livet,« siger Sørine Gotfredsen.