Når barerne lukker tidligt, fortsætter skraldefesten over hele byen: »Det er faktisk rystende at se«

Under pandemien er der opstået en udfordring i København, som endnu ikke er løst: Når bargæsterne tager videre til efterfester, bringer de affaldet med sig. Det betyder, at det er blevet sværere for kommunen at samle skraldet ind igen. Flere gange om ugen samler Bodil Fosgaard skrald i København, og hun er forundret over, hvor meget skrald, der kan flyde.

Siden 2017 har Bodil Fosgaard brugt meget tid på at indsamle skrald og skod i København. Cirka hver anden dag samler hun ind. Linda Kastrup

Hver anden dag tager Bodil Fosgaard plastikhandsker på. Med en pose i den ene hånd og en tang i den anden går hun på gaden i Valby, hvor hun bor, for at samle skrald.

Selvom hun utallige gange har set bjerge af skrald i parkerne og på stranden, bliver hun stadig overrasket over synet.