Venstre om hemmelig partistøtte: Ingen kommentarer, ingen kommentarer og ingen kommentarer

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, har modtaget 100.000 kroner til sin valgkamp. Ifølge professor har hun udnyttet et hul i loven til at hemmeligholde donoren. Venstre har desuden betalt en bøde for at have overtrådt loven.

Politisk ordfører Britt Bager fotograferet ved Venstres gruppemøde torsdag den 3. maj 2018. Hun kritiseres for at have modtaget valgkampsdonationer, som har udnyttet et hul om lov om partistøtte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Claus Richter er Venstres partisekretær og ansvarlig på partiets organisation og økonomi. Berlingske ringede til ham for at få en forklaring på en række kritiserede sager om partistøtte.

Flere donationer til Venstres medlemmer af Folketinget har enten udnyttet et hul eller været direkte i strid med loven om partistøtte, fordi partiet har undladt at oplyse navne på dem, der har ydet bidrag på mere end 20.000 kroner til partiets valgkamp.

Claus Richter, hvad siger du til de sager, der tilsyneladende bliver ved med at dukke op?

»Det er ikke noget, som Venstre på landsplan har med at gøre. Du må ringe til formand for Venstre i Region Midtjylland.«

Men det belaster vel hele Venstre, at der flyver beskyldninger i luften om, at I omgår partistøtteloven?

»Jamen du må ringe til dem, der har med det at gøre i Region Midtjylland. Det er deres formand, Jens Nicolai Vejlgaard. Og så har jeg ikke yderligere komemntarer.«

Jamen ..?

»Jeg har ikke yderligere kommentarer.«

Som foreslået ringer Berlingske til Jens Nicolai Vejlgaard, regionsbestyrelsesformand for Venstre i Region Midtjylland.

I bliver kritiseret for den måde, hvorpå I modtager partistøtte. Er det enkeltstående tilfælde eller den måde, I gør det på? Eller hvordan kan I forklare det?

»Som vi tidligere har sagt, så er der begået en fejl under den tidligere ledelse i årene 2013-16. Og det har vi fået er bødeforlæg for, som vi har valgt at betale. Og så anser vi sagen for afsluttet. Flere kommentarer har jeg ikke til det.«

Men hvad siger du til, at man som Britt Bager har modtaget en donation på 100.000, som er bredt ud på fem virksomheder med samme ejer, og derved omgår man kravet om at offentliggøre navnet på donoren. Er det i orden at gøre det på den måde?

»Det har jeg umiddelbart ikke nogen kommentar til. Jeg kan bare konstatere, at det er lovligt at gøre det på den måde.«

Men der er vel også noget, der hedder moral og at udnytte et hul i loven?

»Det har jeg ingen kommentarer til. Det må du spørge andre om, havde jeg nær sagt. Vi forholder os til lovens bogstav.«

Men bidragene til Britt Bagers valgkamp viser jo, at man kan anonymisere bidragene på en måde, som i hvert fald ikke har været intentionen med loven?

»Jeg har ikke yderligere kommentarer, ellers tak. Kan du have en god dag,« siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Berlingske har også forsøgt at ringe til politisk ordfører Britt Bager, som ikke har svaret og heller ikke er vendt tilbage på en henvendelse pr. SMS.

Ifølge Politiken har Britt Bager, som er valgt for Venstre i Favrskovkredsen i Region Midtjylland, modtaget en donation på 100.000 kroner til sin valgkamp.

Ifølge juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet har man udnyttet et hul i loven, fordi donationen kom fra fem forskellige virksomheder, som var ejet af den samme person.

Jens Nicolai Vejlgaard, formand for Venstre Region Midtjylland

»Det har jeg ingen kommentarer til. Det må du spørge andre om, havde jeg nær sagt. Vi forholder os til lovens bogstav.«


De fem virksomheder har hver doneret 20.000 kroner, som er bagatelgrænsen. For bidrag herunder har man ifølge loven ikke pligt til at oplyse identiteten på bidragyderen.

Venstre i Region Midtjylland er blevet idømt en bøde for at tilbageholde oplysninger om pengedonationer til en række af Venstres topfolk.

En intern undersøgelse i Venstre har vist, at i alt 16 pengebeløb på over 20.000 kroner ikke blev indberettet til regionen i perioden 2013 til 2016.

Jørgen Albæk Jensen stod i spidsen for det ekspertudvalg, der i 2015 kom med en række anbefalinger til at sikre mere gennemsigtighed omkring partistøtten.

»I vores udvalg anbefalede vi, at man stadigvæk havde en minimumsgrænse, men at partierne både skulle identificere giveren og fortælle, hvor meget man havde modtaget, hvis beløbet var over minimumsgrænsen. For det er jo ikke ret meget værd at vide, om nogen har givet over 20.000 kroner. Det sjove er, om de har givet 20.000 eller fem millioner,« sagde han for nylig til Berlingske.

Den anbefaling valgte et flertal i Folketinget ikke at følge.

For nylig offentliggjorde de politiske partier deres regnskaber for 2017 på Folketingets hjemmeside. De viser, at der er mange forskellige måder at opgive støtten på.

Blandt andet fik Socialdemokratiet og SF en form for støtte fra fagforbundene 3F, Dansk Metal og HK.

Socialdemokratiet udspecificerer i et særskilt afsnit, at partiet fik stillet mødefaciliteter til rådighed af de tre fagforbund til en samlet værdi af 312.000 kroner.