Venner af familien sendte nødråb til justitsministeren for at stoppe Paludan-stalking: »Vores retsbevidsthed er rystet«

En hel familie var så belastet af årelang chikane fra Rasmus Paludans side, at venner omkring familien tog kontakt til politikere og politiet for at få chikanen stoppet. Til sidst skrev de direkte til justitsministeren.

Partileder for partiet Stram Kurs Rasmus Paludan deler foldere ud på Nørrebro onsdag d. 15 maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

For de to brevskrivere var dråben en privat sammenkomst i slutningen af 2012, da et vellidt par i deres vennekreds brød grædende sammen. Parret var rådvildt, bange, slidt op.

I flere år havde ikke bare deres søn, men også parret selv og personer i hele familiens omgangskreds været genstand for en vedholdende, intimiderende og ustoppelig chikane fra den nuværende Stram Kurs-leder, Rasmus Paludan.

Den unge mand og hans familie havde kontaktet politiet, ledelsen på sønnens universitet, rådgivere, lokalpolitikere og politiet igen for at få hjælp. De havde mødt forståelse, men ingen handling. Intet hjalp, chikanen fortsatte.

Så de to brevskrivere besluttede sig for at gå til højeste sted: De skrev både til politiet og justitsministeren.

»Da de to forældre brød helt sammen mellem hænderne på os, blev vi enige om, at vi måtte tage action på det. Inden hele dette forløb havde jeg en tro på det danske retssystem og politisystemet. Men jeg blev skuffet, det gjorde jeg godt nok,« siger S.

Han har et stort ønske om, at sagen – både det konkrete forløb om Paludans chikane og den principielle del om manglende hjælp – bliver offentligt kendt. Af hensyn til den involverede familie, der ikke ønsker at stå frem med navn, er han nødt til selv at forblive anonym, forklarer han.

Chikane begyndte med kort snak

Som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, fik Rasmus Paludan primo 2013 et femårigt tilhold og dermed forbud mod at opsøge en navngiven mandlig medstuderende fra Københavns Universitet og dennes familie fra Jylland.

På det tidspunkt havde Rasmus Paludan chikaneret den unge medstuderende gennem cirka tre år – i perioder blandt andet med et tocifret antal daglige telefonopkald og fysisk forfølgelse.

Paludan meldte sig ind i sportsklubber, hvor den unge medstuderende kom. Dukkede op til fodboldkampe i den unge mands hjemby iført lang mørk frakke og med kamera. Han tog billeder af familiens hus i Jylland om natten – billeder, som Paludan efterfølgende sendte til den unge mand. Paludan opsøgte tillige et familiemedlem på gaden. Forløbet er bekræftet over for Berlingske af skriftlige og mundtlige kilder.

Men hvorfor denne chikane?

Flere kilder har samstemmende fortalt Berlingske, hvordan Rasmus Paludan og en ung mand fra den pågældende by i Vestjylland i sommeren 2009 var begyndt sammen på latinstudiet på Københavns Universitet. Paludan viste stor interesse i den mandlige medstuderende, har flere kilder fortalt. Men interessen var ikke gengældt.

»Stalkingen fortsatte«

I et forsøg på at hjælpe familien skrev de to brevskrivere direkte til daværende justitsminister Morten Bødskov (S). Over for Berlingske oplyser Morten Bødskov, at han ikke kan erindre sagen. Også politimesteren på Station City i København og i Esbjerg fik nødråbet tilsendt i 2012.

Berlingske har fået aktindsigt i henvendelsen.

9. december 2012 skrev de to venner af familien til politiet i København og Esbjerg og justitsministeren:

»Undertegnede henvender os, da det er med stor forundring, forargelse og ikke mindst bekymring vi kan iagttage, at en familie gennem over to år chikaneres (stalkes) uden at politiet gør noget radikalt for at stoppe chikaneriet,« lød det:

»Det piner os at se, at en utrolig velfungerende familie ikke kan få hjælp på trods af gentagne chikanerier,« skrev de to brevskrivere og understregede, at chikanen både var foregået i den unge mands barndomsby og i København.«

Brevet fortsatte:

»Vores retsbevidsthed er rystet. Kan det være meningen, at en velfungerende familie skal »væltes«, fordi politiet IKKE er deres opgave voksen? Vi oplever, at der tages hensyn til stalkeren, men IKKE til familien, der bliver chikaneret. Det giver ingen mening!«

De to brevskrivere gjorde opmærksom på, at problemet tilsyneladende var, at en stalker skal adviseres om, at der foreligger en klage over ham. Men Paludan havde blot undladt at svare på politiets henvendelser eller åbne døren, fremgår det.

I dag husker den ene brevskriver, S, ikke, om der nogensinde kom svar fra Justitsministeriet. Men han er overbevist om, at henvendelsen spillede en rolle. Én måned senere – i januar 2013 – fik Rasmus Paludan et polititilhold og dermed forbud mod at nærme sig den medstuderende.

»Jeg kan huske, at Paludan får det tilhold på fem år. Det var på det tidspunkt det maksimale, man kunne få. Jeg tænkte »hold da kæft, nu er vi kørende«. Men intet hjalp. Stalkingen fortsatte i næsten et år derefter uden konsekvenser, blandt andet fordi Paludan lagde sag an mod den unge mand i familien. Det er jo vanvittigt,« siger han.

Paludan: Jeg har ret til privatliv

Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen, professor emeritus i strafferet ved Aarhus Universitet, skal der være gode grunde til, at chikanen kunne foregå i over to år, uden at der blev udstedt et tilhold.

»Rent juridisk vil der helt generelt ikke umiddelbart være nogen hindring for at give et tilhold hurtigere. Hele kernen i stalking-sager er jo netop, at der er tale om en person, der løbende chikanerer en anden, og at den person skal stoppes,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Berlingske har spurgt Københavns Politi, hvorfor de først udstedte et tilhold til Rasmus Paludan i 2013. Københavns Politi oplyser, at man ikke har »mulighed for at kommentere« sagen. Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker heller ikke at kommentere sagen.

I de senere år har det flere gange været beskrevet, at ofre for stalking må vente i lang tid, før deres sager bliver færdigbehandlet af politiet. I april 2019 viste nye tal, at sagsbehandlingstiden på 30 dage kun sjældent bliver overholdt. I eksempelvis de østdanske politikredse var sagsbehandlingstiden i gennemsnit over 150 dage.

Rasmus Paludan har flere gange afvist over for Berlingske at kommentere sagen. Over for dagbladet B.T. henviste han onsdag til privatlivets fred:

»Uanset om jeg er politiker, så har jeg krav på et privatliv,« sagde Paludan.

Til Berlingske sagde han:

»Jeg tror, du har fået svar mange gange på, at jeg ikke har nogen kommentarer«.

Berlingske har været i kontakt med den mandlige medstuderende, som ikke ønsker at kommentere sagen.