V og K i frontalangreb på regeringen: »Socialdemokratisme, når det er allerværst«

Opgørelse viser, at en stor del af de private daginstitutioner, som ikke får del i en halv milliard kroner til bedre normeringer, ligger i tyndtbefolkede områder.

Børnehavebørn fra den private daginstitution Musereden i Frederiksværk, hvor forældre og ansatte er skuffede over ikke at få andel i midler til bedre normering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

På Ærø ligger der tre daginstitutioner for øens børn. De to er kommunale og kan se frem til at få penge fra regeringen til at ansætte flere pædagoger.

Den tredje, Pippihuset, der er underlagt de samme tilsyn og regler som de to andre, må undvære. Pippihuset, der er en privat børnehave med plads til 40 børn, er nemlig et privat pasningstilbud og har været det siden 1999.

I aftalen om fordeling af den første halve milliard kroner, som regeringen og dens støttepartier enedes om i sidste uge, står der, at midlerne til bedre normering ikke gælder for private børnehaver og vuggestuer.

Ud over Pippihuset på Ærø er der omkring 550 af dem i Danmark. I omegnen af 22.000 børn bliver dagligt passet i landets private daginstitutioner.

Venstres børne- og undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, mener, at der er tale om det samme »ideologiske korstog«, som hun mener, Socialdemokratiet indledte før det seneste valg mod landets friskoler.

»Man er imod alt det, der er selveje og privat. Og det her viser, at Mette Frederiksen ikke er børnenes statsminister. Hun mener åbenbart ikke, at hun har ansvar for at sikre bedre forhold for de 22.000 børn, som går i private og selvejende institutioner,« siger Ellen Trane Nørby.

SF er bekymret for, at de private institutioner trækker pengene ud til sig selv, i stedet for at de kommer børnene til gode?

«Det er jo postulater. Regeringen må komme med nogle eksempler på, at forældredrevne institutioner gør det. De fleste af dem ligger i landdistrikter, hvor forældre er gået sammen om en privat selvejemodel for at have et pasningstilbud tæt på, hvor de bor. Andre steder er man gået sammen om et tilbud, der adskiller sig fra andre,« siger Ellen Trane Nørby.

Venstre har stillet en byge af spørgsmål i Folketinget til sagen.

Tal fra Daginstitutionernes Landsorganisation bekræfter, at en stor del af de private daginstitutioner ligger i tyndtbefolkede områder. Ofte er der tale om forældre, som har besluttet at videreføre en institution, som kommunen har lukket, i privat regi med kommunalt tilskud.

I Hjørring er der således 11 private daginstitutioner, i Jammerbugt 18, Thisted 17, Morsø 19 og Ringkøbing-Skjern 11. På Sjælland og i kommunerne omkring København er der langt færre.

SFs gruppeformand, Jacob Mark, som har ført an i ønsket om at holde de private institutioner ude, siger, at han håber, at mange af de private institutioner kan komme med næste år, når der er vedtaget en lov om minimumsnormeringer.

Men SF vil kræve, at de lever op til en række krav om arbejdsmiljø, overenskomster og forvaltningen af deres eventuelle overskud.

På grund af tidspres kunne man ikke nå at få opstillet kravene til de private institutioner, hvis den halve milliard kroner skulle have virkning allerede i år. Derfor blev de private holdt helt ude.

Også de Radikale, som er med i aftalen, satser på at få de private med senere. Partiets familieordfører, Anne Sophie Callesen, skrev torsdag på Twitter, at partiet vil kæmpe for de private i den endelige model for minimumsnormeringer.

De Konservatives børneordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, siger, at hun er »oprevet« over det, hun opfatter som en helt urimelig forskelsbehandling.

»Det er fuldstændig grotesk. Vi har et princip om, at pengene følger barnet, og så går man ud og straffer de private institutioner på den måde. Det er socialdemokratisme, når det er allerværst,« siger hun.