USAs nye flirt med Færøerne bør få alarmklokkerne til at ringe: »Den store risiko er, at Rigsfællesskabet bliver splintret«

Den amerikanske ambassadør i Danmark er gået i dialog med Færøerne uden om Danmark. Og selv om begge parter understreger, at diskussionerne ikke aktuelt handler om militært samarbejde, er det svært at se bort fra den amerikanske frygt for russiske ubåde. De nye amerikanske tilnærmelser lægger et betydeligt pres på Danmark, siger førende forsker.

I Nordatlanten er det mest af alt de russiske ubåde, USA er bange for. Her den russiske atomubåd Dmitrij Donskoj i 2017 på vej igennem dansk farvand for at deltage i 100-årsjubilæet for den russiske flåde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Når den amerikanske ambassadør går i dialog med Færøerne uden om Danmark, bør det få nogle alarmklokker til at ringe i København. Det vurderer en af Danmarks førende forskere i de storpolitiske spændinger i det arktiske område.

USAs ambassadør i Danmark, Carla Sands, har netop besøgt Færøerne, hvor hun har haft diskussioner med Jenis av Rana, landsstyremanden for udenrigsanliggender. Han har over for Berlingske understreget, at diskussionerne ikke aktuelt handler om et militært samarbejde med USA, men om at øge samarbejdet generelt, herunder med færøsk repræsentationskontor i Washington D.C.

Færøerne kan da heller ikke på egen hånd indgå aftaler om militært samarbejde, men den øgede amerikanske interesse skal ikke desto mindre ses i lyset af, at Arktis bliver et stadigt vigtigere strategisk område for verdens stormagter.

»Færøerne kan ikke indgå militære aftaler med USA, eftersom dette ikke er et hjemtaget politikområde, så den slags skal som minimum foregå i meget snæver koordination med København,« siger Steen Kjærgaard, militæranalytiker og leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet.

Steen Kjærgaard, militæranalytiker, leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

»Risikoen er, at vi i Rigsfællesskabet bliver spillet ud mod hinanden. Det tror jeg ikke, at USA har en interesse i at gøre; men USA har en interesse i, at der snart sker noget fra dansk side.«


Truslen fra GIUK-gabet

»Når Carla Sands går i dialog med Færøerne uden om København, er det et faresignal, vi skal være opmærksomme på,« mener Steen Kjærgaard.

Analytikeren er en af forfatterne bag den omfattende analyse af de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis, som Dansk Institut for Internationale Studier netop har afleveret til Udenrigsministeriet.

»Risikoen er, at vi i Rigsfællesskabet bliver spillet ud mod hinanden. Det tror jeg ikke, at USA har en interesse i at gøre; men USA har en interesse i, at der snart sker noget fra dansk side. Ellers går amerikanerne egne veje. De har nogle helt konkrete udfordringer oppe omkring Færøerne og Grønland, som de skal have gjort noget ved,« siger Steen Kjærgaard.

Det arktiske område er lige nu en arena for stigende militære spændinger mellem ikke mindst Rusland og USA. Her er Færøerne placeret på den strategisk vigtige akse mellem Grønland, Island og Storbritannien, kendt som GIUK-gabet. Det er den flaskehals, som russiske skibe og ubåde skal passere for at få adgang til det øvrige atlanterhav.

»For Rusland er GIUK-gabet afgørende for at kunne forhindre eller som minimum forsinke forstærkninger fra USA til Nordnorge og tæt på Ruslands arktiske grænser. Samtidig vil russiske angrebsubåde skulle passere GIUK-gabet, hvis de skal have en mulighed for at virke mod de sydligere forsyningslinjer over Atlanten eller at finde vestlige ubåde bevæbnet med ballistiske missiler,« som Forsvarets Efterretningstjeneste konstaterer i en nylig risikovurdering.

GRAFIK

Hvad vil USA?

Det handler med andre ord om kontrol med Nordatlanten. Og det er mest af alt de russiske ubåde, USA er bange for.

»Nu begynder de russiske fabrikker at spytte både angrebsubåde og atomare ubåde ud. Og dem har amerikanerne altså behov for at vide, hvor befinder sig,« siger Steen Kjærgaard.

»Hvis vi i Danmark ikke handler på den slags, så begynder USA at agere bilateralt med Grønland og Færøerne for at få deres behov dækket. Så den store risiko er, at Rigsfællesskabet bliver splintret, og dette er ikke i nogens interesse,« siger han.

Hvad er det så, USA vil have? Både fra amerikansk og færøsk side lyder meldingen, at den aktuelle dialog ikke med ét eneste ord har handlet om militært samarbejde.

Og selv om et amerikansk krigsskib for nylig anløb færøsk havn for første gang i mange år, er det da også usandsynligt, at USA er interesseret i at placere styrker ved Færøerne.

»USA har jo heller ikke ubegrænsede militære ressourcer. USA har derimod en interesse i, at Danmark øger tilstedeværelsen i området,« siger Steen Kjærgaard.

Dermed skal de amerikanske tilnærmelser formentligt ses i samme lys som det nye amerikanske konsulat i Nuuk.

»USA lægger pres på Rigsfællesskabet og Danmark for at få lukket det hul ved Nordatlanten. For eksempel ved at øge patruljeringen med danske krigsskibe i området. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre for Danmark at overvåge så stort et område; men vi skal prioritere det nordatlantiske område på en helt anden måde, end vi er vant til. Det tror jeg, at USA forventer,« siger Steen Kjærgaard:

»Det koster det hvide ud af øjnene. Og det er en stor udfordring i den danske prioritering af de militære ressourcer«.