Thulesen vil have indsats for udkantsdanmark i kommende regeringsgrundlag

Kristian Thulesen Dahl vil flytte statslige arbejdspladser og uddannelser ud i landet, indtil det er lige så naturligt, at en statslig opgave bliver løst i Aabenraa eller Thisted som i landets hovedstad København.

Kristian Thulesen Dahl Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Kristian Thulesen Dahl har en høne at plukke med Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbningsdebat torsdag. Da statsministeren åbnede valgåret tirsdag, var et emne nemlig totalt fraværende i hans tale: Fortsat udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser.

»Jeg tror, at de i Venstre er blevet nervøse for reaktionen i hovedstaden, for Danmark i balance havde han set ikke med. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været et internt opgør i Venstre, og det virker som om, at statsministeren er blevet forskrækket, og nu trækker han følehornene til sig,« siger Dansk Folkepartis formand.

Det går ikke, mener regeringens parlamentariske grundlag, for der skal flyttes langt mere ud, og det står så højt på Dansk Folkepartis prioriteringsliste, at en kommende statsminister skal forberede sig på at give indrømmelser efter næste valg.

»Jeg er ret sikker på, at hvis vi først får lov af vælgerne til at sidde i en position, hvor vi kan være med til at definere rammerne for en kommende regering, så vil vi også kunne få det her arbejdet grundigt ind et regeringsgrundlag. Så kan det godt være, at det ikke er alle i partiet Venstre, der vil klappe af det, men Venstre ved godt, at det her er et afgørende punkt for Dansk Folkeparti,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti

»Det går ikke, at statsministeren bliver skræmt af, at nogen siger »københavnerbashing«, eller at 34 hovedstadskommuner indrykker en annonce, som de gjorde i januar«


Tro på fremtiden

Danmark er stadig ikke i balance, mener Dansk Folkeparti, som blandt andet går til valg på udflytning af uddannelser. Hvad værre er, så risikerer alt det, der er sket siden valget i 2015 med udflytning af statslige arbejdspladser, ændring af planloven og tiltag for at forbedre kreditmulighederne i landdistrikterne at falde på gulvet, hvis indsatsen ikke fortsætter.

»Det her er jo ikke bare noget, man skal gøre i to år for så at lægge det til side. Hvis det skal have en effekt, så skal det være over en længere årrække. Noget af det, vi døjer allermest med i forhold specielt landdistrikterne, er, om kreditinstitutionerne tør give lån til et værksted, der skal udvide, eller en landbrugsmaskinstation, eller hvad det kan være. Hvis de her kreditinstitutioner har fornemmelsen af, at det her er noget, vi kigger på i to år, hvorefter vi glemmer det igen, så får vi dem jo ikke til at turde at investere i de her områder,« siger Kristian Thulesen Dahl.

»Så det går ikke, at statsministeren bliver skræmt af, at nogen siger »københavnerbashing«, eller at 34 hovedstadskommuner indrykker en annonce, som de gjorde i januar. Vi skal have regeringen tilbage på sporet.«

Hvad skulle statsministeren have sagt i sin åbningstale?

»Han skulle have sagt, at Danmark i balance er en vedholdende indsats, og han skulle have appelleret til hovedstaden om at tage aktiv del i den her debat og i øvrigt acceptere, at når man er vores lands hovedstad, så er man en del af den her diskussion. Så kan man ikke bare sige »københavnerbashing«. Man skal gå aktivt ind i diskussionen og glæde sig over, at hele landet interesserer sig for, hvad der sker med vores hovedstad,« siger  Kristian Thulesen Dahl.

København er for international

For Kristian Thulesen Dahl hænger Københavns udvikling og udvikling af landdistrikterne sammen, og han har selv været med til skubbe til det interne opgør i Venstre.

31. august provokerede han flere Venstrefolk i hovedstaden, da han sagde  til Fyens Stiftstidende, at København skulle holde op med at stræbe efter internationale metropoler og affinde sig med at være Danmarks hovedstad. Ved samme lejlighed sagde han også, at det er problematisk, at hver femte borger i København er født uden for Danmark, og at der er for lidt dansk kultur i Danmarks hovedstad.

»Det, som jeg prøver at problematisere, er, at hvis en storby går fra at være nationens storby til at være en storby, der i højere grad skal konkurrere med andre storbyer, så bliver afstanden til København for mange danskere større,« forklarer Kristian Thulesen Dahl.

»Man taler meget om det med de her »global cities«, hvor storbyer mest relaterer sig til hinanden og løsriver sig mere og mere fra den nation, de egentlig er en del af. Så synes jeg, at vi taber noget, for så bliver København jo ikke den hovedstad, som vi alle sammen som danskere kan være stolte af at have som hovedstad,« siger han.

»Det er i det lys, jeg tænker, at hvis over en femtedel af de borgere, der bor et sted, er født i et andet land, så bliver det en mere og mere global orienteret metropol, som i højere og højere grad består af folk, som ikke er fra det land, som byen er hovedstad for,« forklarer han.

Men er vi der i dag?

»Jeg synes, at København står lidt i et vadested, for man skal jo finde ud af, om det er »godt nok« at være en hovedstad for Danmark, som vi alle sammen kan være stolte af, og som har de karakteristika, København har, eller om man vedblivende vil bevæge sig mod at blive en stadig mere internationaliseret storby, der jagter det, som alle andre storbyer i andre lande gør, og hvor det bliver mere og mere det samme.«

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti

»Jeg synes ikke, at en dansker skal føle sig fremmed i sin egen hovedstad«


Selvtilstrækkelige københavnere

Er det ikke op til hovedstadsområdets borgmestre at beslutte, hvilken retning København skal bevæge sig i?

»Nej, jeg mener, at så længe København er en del af Danmark, så er det en diskussion, vi alle sammen må tage del i. Det er vores lands hovedstad. Det er jo også et paradoks, hvis der i København bliver et mere og mere rødt flertal i Borgerrepræsentationen, mens de bliver mere og mere selvtilstrækkelige i forhold til landet.«

Hvordan selvtilstrækkelige?

»På den måde at hvis man har en høj vækst i København, og det går økonomisk rigtig godt, så vil man egentlig hellere undgå at skulle være en del af resten af landet i en økonomisk sammenhæng. Altså i forhold til udligning og i forhold til at fordele væksten. København er landets hovedstad, og det må København også finde sig i.«

Hvad har det med manglende dansk kultur i hovedstaden at gøre?

»Der er nogle stærke kulturinstiutioner i København, men jeg tænker ikke kultur som noget, man hænger op på væggen. Jeg tænker kultur, som noget, der bor i mennesker, Hvis man ser på en storby som London, så er de kulturelle kulisser i orden, men hvis du vil forstå den engelske kutlur og f.eks. forstå, hvorfor de stemte Brexit, så skal du ud af London. Jeg synes, at en hovedstad skal afspejle et lands kultur, og jeg siger ikke, at det skyldes nogen med ond vilje, at København udvikler sig mod en global storbykultur. Jeg siger bare, at det er det, der sker, hvis vi ikke er opmærksomme,« siger Kristian Thulesen Dahl og giver sig til at forklare, hvorfor den kulturelle udvikling i hovedstaden skaber kløfter i Danmark.

Kristian Thulesen Dahl Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

»Hvis mere end hver femte ikke bare har udenlandsk baggrund - for det er jo mange flere - men rent faktisk er født i udlandet, så sker der også noget andet, nemlig at der er flere og flere steder i København, hvor man vil bestille noget på et spisested, og så skal du tale engelsk. Man kommer ikke bare til hovedstaden fra Lolland eller Tønder med alle de indtryk, det giver, man skal også kunne begå sig på et fremmedsprog for at kunne forklare de mennesker, man møder i hovedstaden, hvad det er, man gerne vil. Jeg synes ikke, at en dansker skal føle sig fremmed i sin egen hovedstad,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Mentale afstande

I virkeligheden er Danmark for lille et land til at opleve en kamp mellem land og by, mener Dansk Folkepartis formand, men de mentale afstande er store, og det er det mentale, der er hele baggrunden for, at Dansk Folkeparti siden 2012 har stillet beslutningsforslag om, at statslige arbejdspladser skal flyttes fra hovedstaden ud i landet.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti

»Så kan det godt være, at det ikke er alle i partiet Venstre, der vil klappe af det, men Venstre ved godt, at det her er et afgørende punkt for Dansk Folkeparti«


»Det der med at flytte ud løser ikke problemerne i sig selv. Det er i højere grad noget med at arbejde med det mentale. Augustenborg får selvfølgelig fordel af, at vi flytter landbrugsstyrelsen til Augustenborg. Det er 300-400 arbejdspladser, men det er ikke kun dem, det handler om. Når jeg taler med landbrugsfolk, så siger de, at de kan mærke, at der er en mentalitetsforskel i den måde, som sagerne bliver behandlet på, fordi landbrugsstyrelsen nu ligger tættere på de mennesker, som de har med at gøre,« fortæller Kristian Thulesen Dahl.

»Og tættere på skal forstås mentalt, for afstanden for en landmand i Nordjylland er ikke så forskellig, om det er til Augustenborg eller til København. Men hvis landmanden i Nordjylland føler en mentalitetsændring og mærker, at den mentale afstand mellem landbrugsstyrelsen og landmanden er blevet kortere, så er det, fordi der er forskel på at sidde i Augustenborg og tale med en landmand og at sidde i København og tale med en landmand,« mener han.

Hvor meget skal flyttes ud, før du synes, at Danmark er i balance?

»Det handler ikke om antal eller millimeterretfærdighed. Det er naturligt, at der er mange statslige arbejdspladser i hovedstaden. Men når vi når dertil mentalt, hvor det er lige så naturligt for os, at en statsansat sidder i Aabenraa eller Thisted eller hvor som helst i fædrelandet, så er vi egentlig i mål. Men der er vi langt fra endnu,« mener Kristian Thulesen Dahl.