Testekspert går i rette med Mette Frederiksen: »Danmark har fået test på hjernen«

Der er ingen påviselig sammenhæng mellem det stigende antal test og smittetallene. Ressourcerne kunne bruges bedre, mener Peter Kamp Busk, som forsker i pcr-test ved Roskilde Universitet.

 
En genåbning af Danmark er i gang. Få overblikket over seneste nyt om situationen her. Video: DR, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Test, test, test.

Peter Kamp Busk laver ikke andet end at forske i test, og indtil for et år siden var offentlighedens interesse i hans forskning temmelig begrænset. Men nu taler alle i Danmark om test. Flere test. Hurtigere test. Test som betingelse for genåbning. »Man skal vænne sig til, at det at blive testet tit – ganske givet et par gange om ugen – er en fundamental del af strategien for at have et mere åbent samfund end i dag,« som Mette Frederiksen sagde til Berlingske for en måned siden.

Test i halsen, test i næsen og spyttest. Testaktiviteten vokser og vokser, men der er ingen sammenhæng mellem antallet af test og smittetallene, mener testforsker ved Roskilde Universitet, Peter Kamp Busk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Test, test, test.

»Vi har simpelthen fået test på hjernen,« siger Peter Kamp Busk, som er lektor og forsker ved Roskilde Universitet, hvor han især beskæftiger sig med alle former for molekylærbiologiske test og de nu velkendte pcr-test, som blandt andet Statens Serum Institut og TestCenter Danmark bruger.

Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi og ekspert i PCR-test ved Roskilde Universitet

»Når statsministeren siger, at vi kan bekæmpe smittetal ved at teste bredt i det danske samfund, så er der ikke noget, der underbygger det.«


Det har taget overhånd, og for at illustrere meningsløsheden har Peter Kamp Busk på sin Facebookprofil offentliggjort en graf.

Han har først plottet det seneste års dagligt antal smittede ind. Så har han markeret nedlukninger med røde pile, og genåbninger med grønne, og så har han plottet antallet af daglige test ind.

Grafikken er ikke til at misforstå. Antallet af daglige test stiger og stiger i en blød kurve, imens antallet af dagligt smittede bevæger sig uanfægtet op og ned og er tilsyneladende kun lader sig påvirke af nedlukninger.

Testforsker ved Roskilde Universitet, Peter Kamp Busk, har plottet de daglige smittetal ind i en graf (blå kurve) og sammenholdt dem med antallet af daglige test (orange kurve) divideret med 50 for at få kurverne ned i nærheden af hinanden, og så har han markeret nedlukning med røde pile og åbning af samfundet med grønne pile. Formålet er at vise, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af test og smittetallene. Fold sammen
Læs mere

»Når statsministeren siger, at vi kan bekæmpe smittetal ved at teste bredt i det danske samfund, så er der ikke noget, der underbygger det,« siger Peter Kamp Busk.

»Test stopper i sig selv ikke smitten. Det har simpelthen taget overhånd med alle de test,« mener forskeren, og man skal blot sammenligne med vores nabolande for at se, hvad han mener.

»Skatteydere må ikke bruges som pengeautomater«

Danmark tester ti gange så meget som i Norge. Danmark tester lige nu flere borgere hver dag, end Sverige gør på en uge. Blandt Tysklands 83 mio. indbyggere bliver der lavet knap 1,2 mio. test om ugen, hvilket svarer til hvad Danmarks 5,6 mio. indbyggere bliver udsat for på blot fire dage.

Ingen lande i Europa tester bare tilnærmelsesvist så meget, som Danmark gør, og der er langt ned til nummer to, som er Storbritannien. Og her raser et større slagsmål, fordi Commons Public Accounts Committee – Storbritanniens svar på statsrevisorerne – ikke har kunnet finde noget videnskabeligt belæg for, at de 22 milliarder pund, som Storbritanniens omfattende »test and trace programme« koster, har nogen påviselig effekt i forhold til smittetallene.

»Det er som om, at alle er blevet enige om, at jo flere test vi laver, jo bedre. Det er blevet et mål i sig selv, og det er et mål, som myndighederne selv kan styre. Der er intet, der tyder på, at det påvirker smittetallene, men så gør vi dog noget.«


»Trods de utænkelige ressourcer, der bliver smidt efter det her projekt, kan »test and trace« ikke pege på målbare forskelle i forhold til pandemiens udbredelse, og det løfte, som skulle retfærdiggøre de enorme udgifter – at undgå endnu en nedlukning – er blevet brudt to gange,« siger formanden for de britiske statsrevisorer, Meg Hillier ifølge The Guardian.

»Britiske skatteydere må ikke bruges som pengeautomater. Vi har brug for en klar plan og bedre kontrol med udgifterne.«

Og det er i Storbritannien, som tester en femtedel af, hvad Danmark tester målt i forhold til indbyggertal.

Er ikke selv blevet testet

I Danmark er der ikke de store protester over den enorme testaktivitet, og det undrer Peter Kamp Busk sig grundigt over.

»Det er, som om alle er blevet enige om, at jo flere test vi laver, jo bedre. Det er blevet et mål i sig selv, og det er et mål, som myndighederne selv kan styre. Der er intet, der tyder på, at det påvirker smittetallene, men så gør vi dog noget,« siger han.

Efter SSI fra 10. marts er begyndt at tælle private og kommunale test med i de daglige tal, er det samlede antal daglige test nået op på 332.659.

Peter Kamp Busk forsker i test og er ikke imod test generelt. Helt tilbage i foråret 2020, da covid-19 kom til Danmark, var han stor fortaler for flere test. Og han talte ikke bare.

Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi og ekspert i PCR-test ved Roskilde Universitet

»Der er danskere, som lader sig teste hver 14. dag. Og når man alligevel lader sig teste hver 14. dag, så kan man jo også lige så godt blive testet en gang om ugen. Eller to. Og så vokser testaktiviteten bare, uden at vi egentlig fanger ret mange nye smittekæder.«


Da daværende faglige direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, mente, at det ville være nok at teste 500 danskere om dagen, kastede Peter Kamp Busk alle sine kræfter ind i et hastigt opstået netværk af universiteter, hospitaler og private virksomheder, som på få dage kunne tilbyde de danske myndigheder at udføre 5-10.000 test om dagen.

»Da Kåre Mølbak talte om 500 test om dagen, hørte alle, der ved noget om test og epidemier, det som et nødråb,« forklarer Peter Busk Kamp.

»Når man bliver ramt af en ukendt pandemi, så skal man selvfølgelig teste bredt. Det er der ingen faglig diskussion om, ligesom der ikke er nogen, som diskuterer, om paraplyer er gode i regnvejr,« fortæller han.

Test systematisk

»Men det omfang, vi tester i nu, giver ikke mening,« siger han.

Giver det ikke mening at have et stort testapparat, som kan virke som en fintfølende seismograf, som tidligt kan fange små stigninger i smitte, så myndighederne kan gribe tidligt ind med de tiltag, der virker?

»Dels skal der ikke så mange test til for at fange små stigninger, og dels kan smitten overvåges på andre måder, for eksempel med spildevandsovervågning, som myndighederne har været temmelig tøvende med at tage i brug,« siger Peter Kamp Busk.

»Og så kan vi bare stille og roligt konstatere, at det ikke er sådan det store testapparat bliver brugt. Hvis vi spoler tiden tilbage til efteråret, da testapparatet virkelig var kommet op i gear, så skulle man ud fra testresultaterne have lukket ned meget hurtigere. Men det gjorde man jo ikke,« forklarer Peter Kamp Busk.

Folk venter i lang kø ved testcenter på Frederiksberg Rådhus. Det har rigtigt mange mennesker prøvet, men cirka en million danskere er slet ikke blevet testet endnu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms.

»Hvorfor ved jeg ikke. Det kunne være fordi, man havde travlt med at rydde op i hele sagen om mink. Jeg ved det ikke, men argumentet om en fintfølende seismograf holder ikke, når man holder det op overfor virkeligheden,« mener han.

Hvad skulle man gøre?

»Det store problem ved den måde, vi tester på nu, er, at vi tester biased. Vi tester dem, der har lyst, og dermed tester vi ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Godt en million danskere er slet ikke blevet testet,« begynder Peter Kamp Busk, som i øvrigt selv er en af dem, for han kan ikke se nogen grund til at lade sig teste, medmindre han får symptomer, eller der bliver konstateret smitte blandt hans kontakter.

»Det betyder, at der er danskere, som lader sig teste hver 14. dag. Og når man alligevel lader sig teste hver 14. dag, så kan man jo også lige så godt blive testet en gang om ugen. Eller to. Og så vokser testaktiviteten bare, uden at vi egentlig fanger ret mange nye smittekæder,« forklarer forskeren.

»Hvis man for eksempel skrev ud til folk og tilbød dem test, så kunne man systematisk teste et repræsentativt udsnit af befolkningen, og så ville man også slippe for omkostningerne ved at sygeliggøre folk og omkostningerne ved de mange falsk positive-resultater, der er ved lyntest,« siger Peter Kamp Busk, som dog ser tegn på, at testredskabet bliver brugt mere fornuftigt.

»Da man kontaktede folk i Vollsmose og tilbød dem test, så ville de jo pludseligt gerne. I øjeblikket er der et smitteudbrud i Esbjerg, og så tester man omkring udbruddet. Det er den form for intelligent og systematisk testning, vi skal hen imod, og så behøver vi andre ikke at lade os teste i tide og utide,« siger Peter Kamp Busk.

Brug penge på vacciner

Han har også bidt mærke i, at den konstituerede faglige direktør for Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, i et interview med Politiken varslede en sommer, hvor danskere ikke længere behøver at lade sig teste ofte.

»Det er jo betryggende, at regeringen kan få faglig rådgivning, som ikke bare handler om bevidstløst konstant at skrue op for antallet af test, som om det var et mål i sig selv. Test hjælper i sig selv ikke på smittetallene,« siger lektor og forsker i pcr-test ved Roskilde Universitet, Peter Kamp Busk, som mener, at ressourcerne kunne bruges bedre.

»Der er nok af muligheder: Undervisning i coronahygiejne er en mulighed. Andre muligheder er udluftning i skolelokaler og andre steder, hvor mange mennesker er sammen, vaccineindkøb og – produktion, forskning i behandling af covid-19-patienter, uddannelse af intensivt personale. Men en sundhedsøkonom har nok nogle bedre bud, end jeg har,« siger Peter Kamp Busk.