Tesfaye afviser islamforskeres kritik: »Ekstreme kræfter skal kun have pisk«

Forskere undrer sig over, at regeringen ikke tager højde for moskeernes dårlige økonomi, når et nyt indgreb forbyder særlig økonomisk støtte. Hvor er guleroden, spørger ekspert? Men udlændinge- og integrationsministeren har ikke tænkt sig at hjælpe danske moskeer.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) giver ikke meget for moskéforskeres kritik af, at et nyt indgreb imod donationer til moskeer ikke inkluderer hjælp til trængte islamiske trossamfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Politikernes opmærksomhed mod moskeer har primært været negativ de senere år, og med regeringens nye indgreb mod økonomisk støtte presses en række trossamfund yderligere.

Det siger to eksperter, efter at regeringen i Berlingske lørdag har præsenteret den nye forbudsliste, som regeringen sammen med de borgerlige partier vil bruge i kampen mod antidemokratiske kræfter, der finansierer danske moskeer.

Det er blandt andet Saudi-Arabien, Qatar og Iran, som har postet millioner i kontroversielle danske moskeer.

Men det nye forbud tager ikke højde for, at en række moskeer har taget imod kontroversielle donationer fra udlandet, fordi de har været nødt til det økonomisk.

Det siger postdoc Niels Valdemar Vinding, der forsker i moskeer ved Københavns Universitet.

»Det er symptombehandling, for de problemer, der gør, at moskeer har brug for pengene, er der jo stadigvæk. En række moskeer har økonomiske problemer, men de kan altså ikke regne med hjælp. Nu får de pisken, og det er også berettiget, men hvor er guleroden?« spørger Niels Valdemar Vinding.

Østrigsk forbud har givet moskeer fordele

Men der følger ingen gulerod med forbudslisten, understreger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):

»Ekstreme kræfter skal ikke have en gulerod. De skal kun have pisk,« siger han.

Kun Østrig har et lignende forbud mod donationer til blandt andet moskeer. I 2015 forbød Østrig således al fremmed finansiering af moskeer og imamer. Men i modsætning til den nye aftale om donationer til danske moskeer er det østrigske forbud forbundet med en række rettigheder.

Østrigske muslimer får adgang til imamer på hospitaler, plejehjem, fængsler og i militæret, halalmad skal serveres i offentlige institutioner, inklusive skoler, og muslimer får ret til at holde fri på muslimske helligdage. Derudover er der oprettet en imamuddannelse.

På den baggrund betegner professor med særlige opgaver (MSO) og moskéforsker Lene Kühle fra Aarhus Universitet det danske indgreb som »drastisk«.

»Der er ikke meget for moskeerne at komme efter, for i modsætning til den østrigske model er der ingen modydelse. Opmærksomheden fra politikernes side har primært været negativ, når det kommer til moskeerne, og med det her indgreb og tidligere eksempler bliver det ikke mere simpelt at være moské i Danmark,« siger Lene Kühle.

Men udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har ikke umiddelbart tænkt sig at give nye fordele til danske moskeer:

»Jeg vil opfordre trossamfundene til at lade sig registrere sig i Kirkeministeriets officielle register. Det er der fordele ved (vielsesbemyndigelse og skattefradrag, red.). Helt generelt synes jeg, at det muslimske mindretal skal kunne praktisere deres religion inden for rammerne af det demokrati, vi har. Jeg mener også, at det er mest sundt, at det sker, uden at det er finansieret af ekstreme kræfter i Mellemøsten,« siger Mattias Tesfaye.