Svenskerne er ligesom danskerne kommet frem til en opsigtsvækkende konklusion om syriske flygtninge. Men konsekvenserne er vidt forskellige

Danmark og Sverige er enige om, at sikkerheden er forbedret i Syrien. Men hvor Danmark tager opholdstilladelsen fra flygtninge fra Damaskus, mener de svenske myndigheder ikke, at det går godt nok i det plagede land til at gøre det, skriver Asylrättscentrum i en sammenligning.

Sikkerhed har i Syrien mange nuancer. Billedet er fra Damaskus. Youssef Badawi/EPA/Ritzau Scanpix

Danmark og Sverige deler den vurdering, at der er blevet mere sikkert i Damaskus-området i Syrien, hvor mindst 500.000 ifølge de fleste internationale eksperter er dræbt, siden landets borgerkrig brød ud i 2011.

Men konsekvenserne for syriske flygtninge i de to nabolandene er vidt forskellige, beskriver juristerne fra Asylrättscentrum – Swedish Refugee Law Center – i en sammenligning mellem dansk og svensk praksis under overskriften: